På forkant med kalenderen

Retten i Hjørring dækker geografisk et stort område af Danmark, og hele Vendsyssel - med sine mere end 220.000 indbyggere - skal have eventuelle sager afgjort ved retten.

For cirka fire år siden begyndte retten at sætte civile sager i kalenderen fire til seks måneder ud i fremtiden. Tiltaget giver bl.a. bedre mulighed for at koordinere retsdage med Anklagemyndigheden, men er også med til at sikre, at retten i sidste ende ikke ender med huller i kalenderen, men i stedet kan udnytte frigjort tid til sagsbehandling på områder, hvor der er allermest behov for det.

”Vi ved nogenlunde, hvor mange civile sager vi får ind, og hvor mange hovedforhandlinger der derfor skal berammes. Erfaringen viser, at en stor del af hovedforhandlingerne af forskellige årsager falder bort, inden de skal finde sted. Når vi hele tiden er på forkant med berammelserne af de civile sager, kan vi konvertere den tid, der oprindeligt var kalendersat til de bortfaldne hovedforhandlinger, til straffesager og familieretlige sager. Vi ender derfor ikke med uudnyttet kalendertid og kan være meget mere fleksible i forhold til f.eks. arrestantsager, som vi ikke kan planlægge på forhånd”, forklarer Niels Otto Jensen, retspræsident ved Retten i Hjørring.

Balance i opgaverne

Netop sagsbehandlingen, som er domstolenes kerneopgave, stiller desuden skarpe krav til prioriteringen. Ikke alle sager kan komme øverst i bunken, og selvom man i Hjørring har skabt gode resultater med den langsigtede planlægning, erkender Niels Otto Jensen også, at det er en hårfin balance at få kalender-puslespillet til at hænge sammen med rettens øvrige opgaveløsning.

”Der er flere parter i en sag, og som ret er vi ikke alene om at bestemme tempoet. Dertil kommer, at f.eks. skiftesager skal forholdsvist hurtigt igennem vores system. Der er ofte efterladte, som kan være økonomisk afhængige af en hurtig bobehandling, og den skal vi kunne levere, selvom vi har et stort pres på de andre sagsområder”, siger retspræsidenten.

Planlægningens kunst

Selvom det for udefrakommende måske kan lyde som en enkel proces at sætte sager i en kalender, kræver det både stor indsigt og en god portion mod at langtidsplanlægge sagsforløb, fastslår Niels Otto Jensen.

”Man skal have øje for, hvilke sager der skal berammes hurtigt, og hvor lang tid der skal sættes af til den enkelte sag. Det blik er lige vigtigt, om det er en straffesag, en civilsag, eller hvilken som helst anden type sag. At give den rette plads til behandling af sager er en kunst, som det kræver erfaring at mestre”.

Ved Retten i Hjørring deler en håndfuld medarbejdere opgaven med at beramme de mest komplekse sager. Det er sjældent den materielle del af sagen, der giver udfordringer, men derimod et stort antal parter i sagen, som gør planlægningen svær at håndtere.

”Det kræver en ekstra indsats og lyst til at give sig i kast med berammelsen af disse sager. At tage et møde om berammelse over telefonen med sagens parter er heller ikke noget, man bare lige gør. Der skal en vis portion mod til, for alle parter kan ikke nødvendigvis få det, præcis som de ønsker, og så må rettens medarbejdere stå fast på, at sagen jo altså skal berammes, selvom det skaber udfordringer”, lyder det fra Niels Otto Jensen.

Danmarks Domstole har en fælles strategi, der udstikker den retning, domstolene gerne vil arbejde i, og som giver pejlemærker for områder, hvor vi særligt har ambitioner om at udvikle os. Vi sætter i en artikelrække fokus på retternes strategiarbejde med målene om brugerfokus og sagsbehandlingstider.