Gå til sidens indhold

09 sep 2021

Danmarks Domstole

Bag kulissen: Sådan er rigsretssalen sat op

Rigsretssagen mod MF Inger Støjberg begyndte for en uge siden. Inden rigsretssagen for alvor kunne gå i gang, har Domstolsstyrelsen sammen med Højesteret lavet et hurtigt og stort forarbejde for at gøre retssalen klar til brug. Kom med bag kulissen i rigsretssalen.

Den 2. september begyndte hovedforhandlingen i den første rigsretssag i 26 år. Domstolsstyrelsen har sammen med eksterne konsulenter i månedsvis bistået Rigsretten, hvis sekretariat er placeret i Højesteret, med at gøre lokalerne i Eigtveds Pakhus på Christianshavn klar til at huse Rigsretten. Og det har krævet en del arbejde at omdanne et mødelokale til en retssal for Rigsretten.

”Vores oplevelse er, at lokalerne og udstyret fungerer rigtigt godt, og rammerne medvirker til at give sagen den værdighed, som er meget vigtig. Jeg er imponeret over, hvor hurtigt det er lykkedes os i samarbejde med styrelsen at opsætte en retssal, som fungerer efter hensigten både visuelt og praktisk, med alle de særlige forhold, der skal tages hensyn til i denne sag,” siger Thomas Rørdam, formand for Rigsretten og præsident for Højesteret.

Tæt samarbejde med Højesteret
Arbejdet har involveret alt fra økonomi over hjemmeside til den fysiske klargørelse og al teknikken. Digitaliseringskonsulent Jan Kjærby fra Domstolsstyrelsen har haft det daglige ansvar for blandt andet koordinering og implementeringen af IT og AV-løsningerne.

”Vi har arbejdet tæt sammen med Højesteret for at få sat retssalen op til tiden, og vi er meget glade for det færdige resultat. Der indgår mange elementer i opbygningen af sådan en retssal. Blandt andet har vi sat to helt nye systemer op til henholdsvis at optage lyden i retssalen samt et nyt system til stemmegenkendelse, der kan transskribere al tale. Vi har også lagt et stort arbejde i at skjule ledningerne, så retssalen fremstår ordentlig og pæn. Det er altid vigtigt for domstolene – og ikke mindst i denne særlige sag,” siger Jan Kjærby.

Kort tidsfrist til opsætning
Domstolsstyrelsen har haft under en måned fra start august til slut august til at konfigurere og opsætte alt udstyret i Eigtveds Pakhus. Ifølge Jan Kjærby var tidsfristen kort, eftersom leverandørerne normalt har længere tid at løbe på, når de skal levere det digitale udstyr. Det har krævet tæt samarbejde både internt og med de eksterne konsulenter. Teamet har bestået af eksperter, elektrikere it-folk, projektleder og AV-teknikere, som har arbejdet i tæt samarbejde med arkitekt Jesper Wegener og tømrerfirmaet Nikolaj Rostock, som Rigsretten har engageret til at bistå med indretning af retssalen. Dommerpodiet har på grund af Rigsrettens dommerantal en meget anderledes konstruktion end i de almindelige retssale.

”Vi har arbejdet med en kortere tidsfrist end normalt, men det hele faldt i hak til sidst. Alle parter har lært meget af processen, for at bygge en rigsretssal op er jo en førstegangsoplevelse for de fleste af os,” siger Jan Kjærby.

I arbejdet har været fokus på at sikre brugervenlighed, og at retssalen optræder med en værdighed, der passer til sagens karakter.

Rigsretten har lagt vægt på, at sagens tyngde afspejles i lokalernes indretning og i arbejdet med at sætte IT-udstyret op. Jan Kjærby har derfor forsøgt at trække alle kabler ind i podierne og gemme dem væk.

Placering af rigsretsdommere
Rigsretten mod forhenværende minister Inger Støjberg består af 13 dommere fra Højesteret og det samme antal medlemmer, der er valgt af Folketinget. Det vil sige, at der er 26 dommere i alt. De er placeret efter et særligt system, hvor Rigsrettens formand Thomas Rørdam sidder centralt placeret ved dommernes borde, som er hævet over tilskuerpladserne.

Du kan se, hvordan dommerne er placeret på Rigsrettens hjemmeside via dette link.

Ved hvert enkelt dommerbord er en computerskærm, hvor bevismaterialet fremvises. På dommernes borde er ledningerne samlet og gemt, så pladsen fremstår ryddelig og tilgængelig. Dommerne har desuden en mikrofon og en lille lampe til at arbejde ved. Mikrofonen er sat op for at imødekomme behovet for talegenkendelsen. Det er særlige mikrofoner, der tilkoblet lydoptagelsen, kan lægge navn og taletidspunkt ind i den tekst, der transskriberes fra retsmøderne.

Der er plads til cirka 80 tilhørere i selve rigsretssalen. Derudover er der etableret et særligt lokale, hvor sagen gengives med lyd og billede for de fremmødte, og det lokale benyttes primært af journalister. Der er i øvrigt givet tilladelse til, at domsafsigelse transmitteres i medierne.

Læs mere om tilhørerpladser her.

Faktaboks: Digital bevisførelse

  • I den aktuelle rigsretssag er materialet til rådighed for Rigsretten og de øvrige aktører både digitalt og i papirform.
  • Sagens ekstrakt– det vil sige alle relevante dokumenter i sagen – er ca. på 7.000 A4-sider
  • Der er opsat skærme på alle dommerpladser, vidnepladsen, ved tiltaltes plads, samt ved anklagere og forsvareres pladser, så alle sagens parter kan se bevismaterialet på egne skærme.

Dette foto viser dommernes pladser. Copyright Domstolsstyrelsen

Her kan du se tilhørernes pladser. Copyright Domstolsstyrelsen

Foto af rigsretssalen. Til højre anes vidneskranken, som er placeret i midten. Copyright Domstolsstyrelsen