Længere sagsbehandlingstider ved domstolene

Danmarks Domstole afgjorde i 2020 næsten 790.000 sager. Heraf afsluttede byretterne 219.405 straffesager, hvilket er én pct. flere end året før – på trods af COVID-19. Alligevel steg sagsbehandlingstiderne, og sagsbunkerne voksede. Det skyldes særligt flere og tungere sager, men også at COVID-19 satte et tydeligt præg på domstolenes arbejde i 2020 og blandt andet medførte, at retternes produktivitet var lavere i 2020 end året før.

COVID-19-situationen har gjort udfordringen med sagspres større, men sagsbehandlingstiderne har været stigende længe inden, at Danmarks Domstole i marts og april 2020 gik i nødberedskab og derefter skulle navigere efter skærpede sundhedsmæssige retningslinjer.

”Ligesom i resten af samfundet har 2020 været meget specielt for domstolene. Men retterne har leveret et højt aktivitetsniveau og gennemført rigtigt mange sager trods de vanskelige forhold”, siger direktør for Domstolsstyrelsen Kristian Hertz og fortsætter:

”Desværre ser vi fortsat en stigning i sagsbehandlingstiderne, og det er meget beklageligt. Det er vigtigt for borgerne, at deres retssager bliver hurtigt afgjort. Men retterne kan ikke følge med den stigende sagstilgang og den stadig større kompleksitet i sagerne, og vi kan og vil ikke gå på kompromis med afgørelsernes kvalitet og borgernes retssikkerhed. Derfor er det svært at holde sagsbehandlingstiderne nede, når sagspresset stiger væsentligt.”

Antallet af de ressourcekrævende domsmandssager er steget markant de seneste år. I 2020 modtog byretterne mere end 20.000 domsmandssager, hvilket er det største antal nogensinde.
Byretterne blev yderligere presset af, at de enkelte domsmandssager er blevet mere komplekse og koster flere ressourcer end tidligere. En undersøgelse Domstolsstyrelsen lavede i starten af 2020 viste, at der i gennemsnit blev afsat 15 pct. flere timer til en straffesag med én tiltalt, end det var tilfældet i perioden 2013-2015.

Sagspresset på straffesagsområdet i byretterne har ført til 35 pct. længere sagsbehandlingstider i perioden 2015-2020. Samtidigt er sagsbunkerne vokset. I 2020 voksede det samlede antal verserende straffesager (uafsluttede sager) med ca. 40 pct.

Samme negative udvikling ses på det civile område, hvor sagsbehandlingstiderne steg fra i gennemsnit 5,7 måneder i 2019 til 6,3 måneder i 2020.

Domstolsstyrelsen offentliggør sammen med årsrapporten en årsberetning over domstolenes arbejde i 2020. Se Danmarks Domstoles årsrapporter og Domstolsstyrelsens årsberetninger.

Modtagne civile sager og staffesager

Tallene for tidligere år angiver, hvor mange sager der er modtaget i samme periode.

Voksende sagspres og længere sagsbehandlingstider

• I 2020 modtog byretterne 639.595 sager og afsluttede 650.762 sager, hvis man ser bort fra notarialforretningerne. Men på trods af, at byretterne afsluttede flere sager, end de modtog, voksede bunken af straffesager, mens antallet af verserende civile sager faldt. Sagsbehandlingstiden steg på næsten alle områder.
• Sagsbehandlingstiden ved en domsmandssag er steget til 5,6 måneder i 2020. Det er en forøgelse på 33 pct. fra 2016.

Sagsbehandlingstider i måneder for civile sager og straffesager

Tallene angiver den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i måneder for alle civile- og straffesager, som er afsluttet i perioden i det pågældende år.

VVV-sagerne

• Justitsministeriet har sat mål for, at særlige volds-, voldtægts- og våbensager (VVV-sager) skal afsluttes indenfor 37 dage. Andelen af VVV-sager, der afgøres indenfor 37 dage, er generelt steget fra 2016 til 2019, men er faldet fra 2019 til 2020. Årsagen er, at COVID-19-pandemien har krævet et stort fokus og har betydet en række udsættelser og omberammelser af sager.

Modtagne VVV-sager

Definitionen på en særlig volds- og våbensag blev udvidet fra og med 1. juli 2018, så alle volds- og våbensager (efter bestemte paragraffer) medtages uanset udfaldet af sagen.

Afsluttede VVV-sager

Andel af VVV-sager afgjort inden for 37 dage