26 jun 2020

Danmarks Domstole

Antagelse af advokatretsmæglere pr. 1. september 2020

Hvert fjerde år antager Domstolsstyrelsen et antal advokater, som skal fungere som mæglere ved byretterne, landsretterne og Sø- og Handelsretten. Domstolsstyrelsen har netop antaget de advokatretsmæglere, der skal fungere fra 1. september 2020 og fire år frem.

Hvor mange advokatretsmæglere har Domstolsstyrelsen antaget?

Domstolsstyrelsen har vurderet, at der er behov for at antage i alt 53 advokatretsmæglere.

Domstolsstyrelsen har modtaget i alt 110 ansøgninger. Det er en stigning i forhold til sidste gang, hvervet blev slået op. Vi er rigtig glade for at opleve den øgede interesse, der er blandt advokater, som ønsker at fungere som retsmæglere.

Domstolsstyrelsen har foretaget en vurdering af, hvor mange advokatretsmæglere der er behov for i den kommende fire-årige periode.

Domstolsstyrelsen har lagt stor vægt på, at antallet af advokatretsmæglere matcher antallet af sager, der henvises til retsmægling, så de enkelte mæglere løbende kan videreudvikle deres kvalifikationer og oparbejde et solidt erfaringsgrundlag.

Statistikken for, hvor mange civile retssager ved byretterne, der henvises til retsmægling, er desværre nedadgående. I 2016 blev i alt 1.146 retssager ved byretterne henvist til retsmægling, mens 571 byretssager blev henvist til retsmægling i 2019. Statistikken tilsiger dermed, at der bør antages et færre antal advokatretsmæglere i 2020 end ved sidste antagelsesrunde i 2016, hvor der blev antaget i alt 59 advokatretsmæglere.

Der skal antages et passende antal advokatretsmæglere i forhold til, at det ved en konkret sag som udgangspunkt skal være muligt at udpege en advokatretsmægler, der ikke er inhabil, der kan medvirke til en rimelig berammelsestid og som har en hensigtsmæssig geografisk placering i forhold til sagens parter.

Byretspræsidenterne har vurderet behovet for advokatretsmæglere ved deres respektive embeder. Der er ved de fleste embeder behov for 2-3 advokatretsmæglere.

Der er i genåbningsplanen for Danmarks Domstole i forlængelse af nedlukningen som følge af covid-19 en anbefaling om, at parterne i sager ved både byretterne og landsretterne i højere grad opfordres til at søge sagerne løst ved retsmægling. Domstolsstyrelsen har derfor en forventning om, at der i den kommende tid vil blive henvist flere sager til retsmægling.

Hvilke kriterier er advokatretsmæglerne valgt ud fra?

For at kunne fungere som advokatretsmægler er det et krav, at advokaten udøver advokatvirksomhed, har gennemført en relevant uddannelse i mægling og ikke er fyldt 70 år.

Der er for hver enkelt ansøger indhentet en udtalelse hos Advokatrådet og vedkommende landsretspræsident. Landsretspræsidenterne har indhentet udtalelser om ansøgerne fra byretspræsidenterne.

Udover disse udtalelser har Domstolsstyrelsen lagt vægt på, om ansøgerne løbende har deltaget i  relevant efteruddannelse, om de har praktisk erfaring som mægler samt deres geografiske placering.

Hvem er antaget?

De antagne advokatretsmæglere pr. 1. september 2020 kan ses i listen her. Listen er inddelt i advokatretsmæglere ved henholdsvis Østre Landsrets og Vestre Landsrets kreds.

Generelt om retsmægling

Retsmægling er en frivillig måde at løse konflikter på, hvor en mægler i fortrolighed hjælper sagens parter til selv at finde en løsning på deres konflikt. Retsmægling kan bruges i alle civile sager, hvor parterne har rådighed over sagsgenstanden.

Retsmægling kan gennemføres på et hvilket som helst tidspunkt i sagens forløb. Retten og parterne bør derfor løbende – både under forberedelsen af en sag og i processen efter forberedelsen – være opmærksomme på, om en sag er egnet til retsmægling, og om parterne kunne være interesserede i at søge sagen løst ved retsmægling. Det kan for eksempel være relevant at genfremsætte et tilbud om retsmægling i en konkret sag, efter der er foretaget syn og skøn.

Både advokater og domstolsjurister, der har gennemgået en uddannelse i mægling, kan fungere som retsmæglere. Retten udpeger retsmægleren i den konkrete sag.

Gevinsten ved retsmægling er, at rettens brugere ofte oplever retsmægling som en bedre afslutning på en sag end en dom, fordi parterne selv har medvirket til at finde en acceptabel afslutning på sagen. Desuden bliver sagsbehandlingstiden ofte kortere, ligesom retsmægling ofte er en billigere løsning både for de involverede parter og for domstolene.