Dom i sag om blandt andet at have ladet sig hverve og træne til at begå terrorhandlinger

Sagsnummer:  7-6031/2025

Retten i Aarhus har ved dom af 30. januar 2026 fundet en nu 28-årig kvinde skyldig i hvervning til terrorisme, jf. straffelovens § 114 c, stk. 3, 1. pkt., i træning og oplæring til terrorisme jf. straffelovens § 114 d, stk. 3, i fremme af terrorvirksomhed jf. straffelovens § 114 e, 1. pkt., samt skyldig i at have opholdt sig i distrikter i Syrien, der var defineret som konfliktområder, og hvor terrororganisationen Islamisk Stat var part i en væbnet konflikt, jf. straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 § 1, stk. 1, nr. 1, om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder.

Den 28-årige kvinde var i sagens forhold 1 tiltalt for i perioden fra omkring den 26. juni 2014 og frem til marts 2019 i Syrien at have ladet sig hverve til at begå terrorhandlinger, samt omkring 2014-2015 at have modtaget våbentræning med henblik på at begå terrorhandlinger. Endvidere var hun tiltalt for at have fremmet terrorvirksomhed ved at virke som husmor og hustru til personer, der var aktive i Islamisk Stat, og hvorved hun bidrog til, at Islamisk Stat kunne opretholde og konsolidere sin position i området. I sagens forhold 2 var kvinden tiltalt for i perioden fra den 30. september 2016 (bestemmelsens ikrafttræden) og frem til marts 2019 at have opholdt sig i distrikter i Syrien, der var defineret som konfliktområder, og hvor terrororganisationen Islamisk Stat var part i en væbnet konflikt.

Tiltalte havde nægtet sig skyldig og påstået frifindelse. Tiltalte havde erkendt at have opholdt sig i Syrien i den omhandlede periode, men gjorde gældende, at hun var blevet tvunget hertil mod sin vilje.

Dommens resultat

Domsmandsretten fandt det bevist, at tiltalte var skyldig i overensstemmelse med tiltalen, og der var enighed om, at straffen skulle fastsættes til fængsel i 5 år.

Anklagemyndigheden havde tillige påstået udvisning. Overfor påstanden om udvisning havde tiltalte påstået frifindelse. Tiltalte havde den 21. oktober 2020 administrativt fået inddraget sin indfødsret, hvilken afgørelse ved dom af 20. marts 2023 var blevet opretholdt.

I forhold til spørgsmålet om udvisning skulle retten vurdere, hvorvidt det ville være i strid med artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF) at udvise tiltalte, idet hun har en 9-årig søn, som er dansk statsborger.

To af rettens medlemmer fandt, at tiltalte i henhold til TEUF artikel 20 havde ret til ophold i Danmark afledt af hensynet til den mindreårige søn, mens et af rettens medlemmer fandt, at der efter sagens karakter var grundlag for at udvise tiltalte. Herefter blev tiltalte i stedet for udvisning tildelt en advarsel om udvisning jf. udlændingelovens § 24 b.

Tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Aarhus den 30.  januar 2026.