Gå til sidens indhold

Retten i Aalborg

09 dec. 2025

Retten i Aalborg

Stilling som medhjælper i gældssaneringer

Et antal stillinger som medhjælper i gældssaneringssager ved skifteretten ved Retten i Aalborg er ledige til besættelse pr. 1. februar 2026.

Et antal stillinger som medhjælper i gældssaneringssager ved skifteretten ved Retten i Aalborg er ledige til besættelse pr. 1. februar 2026. 

Stillingerne er tidsbegrænsede og vedrører perioden fra den 1. februar 2026 til den 31. januar 2031. Der gælder ingen aldersgrænse. 

Bestemmelsen om medhjælpere i gældssaneringssager findes i konkurslovens § 219. Efter denne bestem-melse kan skifteretten antage en medhjælper til at udføre de forretninger, der i henhold til en række be-stemmelser i konkursloven er pålagt skifteretten at udføre. Medhjælperens opgaver udføres på skifterettens vegne under tilsyn og efter skifterettens instrukser. Medhjælperen skal følge skifterettens anvisninger og er afskåret fra at varetage skyldnerens eller kreditorernes interesser.

Stillingen som medhjælper i gældssaneringssager er et personligt hverv, hvorfor arbejdet i det væsentligste forventes udført af den, der antages som medhjælper. 

Ved besættelsen af stillingerne vil der særligt blive lagt vægt på de kriterier, der fremgår af konkurslovens § 238 a, og forarbejderne dertil. 

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til funktionschef Stine Fuglsang Bech-Korsgaard på telefon 99 68 84 00. 

Ansøgningen, der bedes mærket ”Ansøgning som medhjælper”, skal sendes til skifteretten på mailadressen ’skifte.alb@domstol.dk’. Ansøgningsfristen udløber den 8. januar 2026.