04 dec. 2020
Sø- og Handelsretten
Fysiske retsmøder mv. gennemføres som planlagt
Sø- og Handelsretten gennemfører fortsat fysiske retsmøder mv. som planlagt
Sundhedsmyndighederne har indført en række lokale restriktioner og tiltag i 17 kommuner i Hovedstadsområdet med virkning fra mandag den 7. december 2020 til foreløbig 2. januar 2021.
Domstolene er ikke omfattet af restriktionerne, men domstolenes krisestab og retspræsidenterne ved de enkelte berørte retter har nøje overvejet, om tiltagene lokalt bør have konsekvens for afviklingen af fysiske retsmøder mv.
Afvikling af retsmøder mv. er en samfundskritisk opgave, og da retslokalerne og de tilhørende faciliteter i Sø- og Handelsretten er indrettet efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger, gennemføres fysiske retsmøder mv. fortsat som planlagt.