Gå til sidens indhold

Retten i Aarhus

26 jan 2024

Retten i Aarhus

Dom i sag om partistøtte

Dom afsagt: 26. januar 2024

Retten i Aarhus har den 26. januar 2024 afsagt dom i en domsmandssag vedrørende uberettiget ud-betaling af partistøtte til Dansk Folkeparti, Aarhus Lokalforening.

Foreningens kasserer blev fundet skyldig i at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med indgivelse af ansøgning om partistøtte af 7. januar 2019, samt for i forbindelse med besvarelsen af en henvendelse fra kommunen i marts 2021 vedrørende ansøgningen om partistøtte af 7. januar 2019 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om foreningens udgifter til politisk arbejde i 2018 med det formål, at kommunen ikke skulle foretage modregning i partistøtten for det følgende støtteår.

Formanden blev frifundet for at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med indgivelse af ansøgning om partistøtte af 7. januar 2019. Han blev fundet skyldig i ved besvarelsen af en henvendelse fra kommunen i marts 2021 vedrørende ansøgningen om partistøtte af 7. januar 2019 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om foreningens udgifter til politisk arbejde i 2018 med det formål, at kommunen ikke skulle foretage modregning i partistøtten for det følgende støtteår.

Formanden og kassereren blev begge idømt betinget fængsel i 60 dage for overtrædelse af straffelovens § 289a, stk. 1. Foreningen blev idømt en bøde på 50.000 kr.