Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

 Lægdommer 

 
I Danmark er 13.500 borgere med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsstraf. De kaldes lægdommere. Her på siden kan du læse om lægdommernes rolle og ansvar.

Som lægdommer skal du ikke have særlige juridiske kvalifikationer. Tværtimod er tanken, at du med åbent sind og en kritisk holdning til det, du præsenteres for i retten, skal være med til at afgøre sagen. Lægdommere bliver udtaget for en fireårig periode. Næste udtagelse er i 2023. Læs, hvordan du kan blive lægdommer.

Hvervet som lægdommer er et såkaldt borgerligt ombud, og som udgangspunkt kan du ikke frasige dig at være lægdommer. Derfor har du også krav på at blive fritaget fra andet arbejde, når du skal være lægdommer – og din arbejdsgiver må ikke pålægge dig, at du skal bruge feriedage på det. Du og din arbejdsgiver kan læse mere om reglerne i skrivelsen "Information om medarbejdere, der er blevet udvalgt som lægdommere". 

Domsmand eller nævning

I de konkrete retssager fungerer en lægdommer enten som domsmand eller nævning.

De fleste sager både i byretten og landsretten bliver afgjort af en juridisk dommer og to domsmænd. De kaldes domsmandssager. Læs om forløbet i en domsmandssag.

I nogle tilfælde bliver sager afgjort af en juridisk dommer og nævninger. De kaldes nævningesager. Nævningesager er sjældne og alvorlige straffesager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på minimum fire år eller forvaring. Læs mere om forløbet i en nævningesag.

Påklædning og adfærd

Som domsmand og nævning bør du møde frisk og veludhvilet. Du bør klæde dig på en sådan måde, at din person ikke tager opmærksomhed fra sagen. Du bør derfor fx ikke møde i gennemsigtigt tøj, bære kasket eller badesandaler. Du bør heller ikke møde i tøj, vise tatoveringer eller bære smykker, der signalerer politiske holdninger eller lignende.

Du skal udvise respekt og have forståelse for den forskellighed, du kan opleve i retten. Du bør derfor optræde neutralt i retten. Du må hverken med kropssprog, meningstilkendegivelser eller på anden måde udtrykke din opfattelse af det, der foregår under hovedforhandlingen. Det kan opfattes som partisk.

Du må ikke medbringe mobiltelefon i retslokalet. Du må heller ikke medbringe mad eller drikkevarer i retssalen. Der er stillet vand frem i salen.

Uden for retten skal du undgå enhver kontakt med sagens deltagere.

Inhabilitet

Når du er lægdommer, må du ikke være personligt indblandet i - eller påvirket af - sagen. Drejer sagen sig fx om tyveri fra dig, eller er du eller din ægtefælle i familie med den tiltalte, et vidne, anklageren, forsvareren eller andre personer, der er involveret i sagen, er du inhabil og kan ikke deltage i sagen. Du har pligt til straks at fortælle dommeren om den slags forhold.

Den tiltalte og hans eller hendes advokat kan også bede retten om at finde en anden lægdommer, hvis de mener, at lægdommeren ikke kan dømme helt upartisk. Det kan fx skyldes, at tiltalte og lægdommeren tidligere har haft en konflikt om et pengespørgsmål. Det er de juridiske dommere, der afgør, om du kan fortsætte, eller om en anden lægdommer skal tilkaldes.

Du skal både inden og under din deltagelse i en sag være opmærksom på, om du er inhabil og dermed ikke kan deltage i sagen, fx fordi du kender tiltalte.
Før hovedforhandlingens begyndelse vil habilitetsspørgsmålet blive drøftet med dommeren. Ved enhver tvivl skal du rejse spørgsmålet over for retten.

Du må ikke lade dig påvirke af udefrakommende forhold, fx omtale af sagen i pressen eller blandt din familie eller venner.

Ytringsfrihed og tavshedspligt

Når du er en del af retten, gælder der nogle særlige regler om tavshedspligt og diskretion.

Der er tavshedspligt om de drøftelser og den afstemning, der har været om rettens afgørelse af sagen. Du må ikke drøfte en verserende sag med familie eller venner og bør helt generelt udvise diskretion om de forhold, som du får kendskab til i retten.

Du har ytringsfrihed som andre og kan derfor deltage i den offentlige debat og fremføre dine personlige meninger. Det gælder også emner med relation til domstolene. Du må imidlertid, som et meget klart udgangspunkt, hverken under eller efter sagens afgørelse udtale dig om den konkrete sag til pressen eller på sociale medier.

Du bør være opmærksom på, at generelle ytringer, ikke mindst stærke retspolitiske udsagn, kan føre til, at du bliver inhabil i kommende sager. Hvis du for eksempel skriver på Facebook, at du ikke vil straffe brug af hash, kan det betyde, at du ikke kan medvirke som domsmand i sager om besiddelse af hash.

Betaling af lægdommere

Som lægdommer får du 1.100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, du er borte fra hjemmet (med forbehold for, at honoraret kan blive ændret).

Hvis du bor mere end tre kilometer fra retten, får du dækket dine udgifter til transport, typisk svarende til udgiften til en standardbillet.

Domstolene oplyser dit honorar til skattevæsnet, og der bliver trukket A-skat af beløbet. Pengene bliver indsat på din NemKonto, og du får din lønseddel i din e-Boks.

Sådan indkaldes domsmænd og nævninge

Domsmænd bliver indkaldt med mindst tre dages varsel og nævninge med mindst en uges varsel. Fristen vil som regel være noget længere, men kan også i hastende tilfælde være kortere. Indkaldelse sker via digital post eller telefonisk i hastende tilfælde. Hvis du mener, at du har en gyldig grund til ikke at møde, fx på grund af sygdom, eller fordi du er bortrejst den pågældende dag, skal du give retten besked så hurtigt som muligt. Hvis du udebliver uden lovligt forfald, risikerer du at få en bøde.

Normalt bliver du indkaldt til én hel retsdag, som kan indeholde 1-3 sager. Hvis en sag bliver udsat, fx fordi et vigtigt vidne ikke er kommet, skal du møde igen på et senere tidspunkt, hvor sagen kan gøres færdig.

Enkelte sager er så omfattende, at du vil få til opgave at fungere som lægdommer i flere dage eller uger.

Fritagelse

Du kan under særlige omstændigheder søge om at blive fritaget for at være lægdommer. Det gælder fx personer i stillinger, som er vanskelige at forene med arbejdet som lægdommer. Det samme gælder, hvis du er fyldt 60 år, eller hvis du på grund af dit helbred, familie- eller erhvervsforhold ikke kan varetage opgaven som lægdommer. Hvis du flytter fra den retskreds, du er udpeget til at være lægdommer i, eller hvis du i to perioder har været udtaget til nævninge- og domsmandslister, kan du også søge om fritagelse. Hvis du vil fritages, skal du sende en ansøgning til den landsret, der har udtrukket dig.

Til top Sidst opdateret: 19-08-2019 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorEmail: Se alle adresser her