Hop til indhold
DANMARKS DOMSTOLE
- FOR RET OG RETFÆRDIGHED

 Lægdommer 

 
I Danmark er mere end 10.000 helt almindelige mennesker med til at dømme i straffesager, der kan ende med en fængselsstraf. De kaldes lægdommere. Her på siden kan du læse om lægdommernes rolle og opgaver.

Lægdommerne dømmer på lige fod med juridiske dommere i retssager ved de danske domstole. I de konkrete retssager fungerer en lægdommer enten som domsmand eller nævning.

Domsmandssager
De fleste sager både i byretten og landsretten bliver afgjort af en juridisk dommer og to domsmænd. De kaldes domsmandssager. Læs mere om forløbet i en domsmandssag.

Nævningesager
I nogle tilfælde bliver sager afgjort af en juridisk dommer og nævninger. De kaldes nævningesager. Nævningesager er sjældne og alvorlige straffesager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på minimum fire år eller forvaring. Læs mere om forløbet i en nævningesag.

Fordelingen af juridiske dommere og lægdommere

  • I byretten dømmes en domsmandssag af en juridisk dommer og to domsmænd, mens en nævningesag dømmes af tre juridiske dommere og seks nævninger.
  • I landsretten dømmes en domsmanssag af tre juridiske dommere og tre domsmænd, mens en nævningesag dømmes af tre juridiske dommere og ni nævninger.
  • I Højesteret er der ikke lægdommere.

Din opgave som lægdommer

  • Hvis man bliver udpeget, vil man i gennemsnit blive indkaldt til at dømme i fire retssager om året.
  • En retssag tager normalt en dag, men der kan være sager, som varer flere dage eller uger.
  • Man bliver indkaldt med minimum tre dages varsel, hvis man bliver udpeget som domsmand i en retssag - og minimum med en uges varsel, hvis man skal være nævning i en sag.
  • Man bliver aflønnet med 1.100 kr. pr. dag, man møder i retten.
  • Som lægdommer vil du have mødepligt. Den type mødepligt kalder man for borgerligt ombud. Det betyder, at man skal have en særlig og tungtvejende grund for ikke at møde op, hvis man er indkaldt som lægdommer i en retssag. Det betyder også, at din arbejdsgiver skal give dig fri til at møde i retten, hvis du bliver indkaldt som lægdommer.

Information til arbejdsgivere om lægdommeropgaven
Vi har lavet nedenstående dokument med informationer til dig og din arbejdsgiver omkring lægdommeropgaven.

Arbejdsgiverinformation om lægdommere.pdf

Hvordan er det at være lægdommer?
Vi har lavet nogle film og artikler, der giver et indblik i, hvordan det er at være lægdommer. Som det fremgår, er det et hverv, man finder interessant og værdifuldt.

Se en kort film med en lægdommer på Danmarks Domstoles YouTube-kanal

Læs et kort interview med en lægdommer fra magasinet Retten Rundt

Kontakt din kommune, hvis du vil være lægdommer
For at blive lægdommer skal du opfylde følgende:

  • Du skal være fyldt 18 år
  • Du må ikke fylde 80 år i løbet af de fire år, du er lægdommer
  • Du skal være uberygtet
  • Du skal have stemmeret i Danmark
  • Du må ikke være minister, advokat eller advokatfuldmægtig
  • Du må ikke være ansat i ministeriers departementer eller i en chefstilling i andre af statens myndigheder, som er underordnet ministeriernes departementer
  • Du må ikke være ansat ved domstolene, i politiet, anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen eller andre myndigheder under Justitsministeriet
  • Du må ikke være præst i folkekirken eller andre trossamfund

Du kan selv søge om at blive lægdommer hos den kommune, hvor du bor. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilken afdeling der står for at udtage lægdommer-kandidater. I mange kommuner er det et såkaldt grundlisteudvalg, der står for opgaven. Hvis ikke det fremgår tydeligt på din kommunes hjemmeside, anbefaler vi, at du kontakter din kommune direkte og fortæller, at du gerne vil være lægdommer.

Sådan finder kommunerne egnede lægdommer-kandidater
Når der har været ansøgningsfrist, indstiller udvalget kommunens egnede kandidater til Østre Landsret og Vestre Landsret, alt efter hvor i landet kommunen ligger. Listen med kandidater fra den enkelte kommune skal afspejle kommunens befolkning i forhold til bl.a. køn, alder, uddannelsesniveau og etnicitet. Dette kan få betydning for, hvordan listen bliver endeligt sammensat, hvis mange er interesserede.

Den endelige udtagelse sker ved lodtrækning i landsretterne
Når landsretterne har fået grundlisterne med egnede kandidater fra kommunerne, bliver de nye lægdommere valgt ved lodtrækning. Hvis du har søgt og bliver valgt, vil du få en grundig introduktion, så du er klædt på til opgaven og ansvaret som lægdommer.

Du sidder i fire år - derefter skal du søge igen
Når du bliver valgt som lægdommer, er det for en periode på fire år. Herefter skal du søge igen, hvis du ønsker at fortsætte. Det er du meget velkommen til. Din ansøgning vil blive behandlet på lige fod med ansøgningen fra andre kandidater i din kommune.

Til top Sidst opdateret: 19-08-2019 
DomstolsstyrelsenseperatorStore Kongensgade 1-3seperator1264 København K.seperatorTelefon: 70103322seperatorEmail: Se alle adresser her