Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

06 sep 2023

Procesbevillingsnævnet

Om arbejdstilladelse ved arbejde på udenlandske skibe i dansk farvand

Procesbevillingsnævnet har den 31. august 2023 meddelt Rigsadvokaten tilladelse til anke til Højesteret af 28 domme, der er afsagt af Østre Landsret den 28. april 2023 (S-1979-21 m.fl.).

To russiske slæbebåde opholdt sig i farvandet ud for Rødbyhavn.  

28 besætningsmedlemmer på bådene blev tiltalt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, jf. § 13, stk. 1, ved i perioder fra december 2022 tiI marts 2021 uden fornøden tilladelse at have udført arbejde i Danmark, idet de arbejdede på slæbebåde, som var fast stationeret i indre dansk søterritorium, og slæbebådene bistod Femern Belt Consortium med at fragte store pramme frem og tilbage med jord/materiale i forbindelse med molebygning i indre dansk farvand omkring Rødbyhavn, 4970 Rødby, og da slæbebådene lejlighedsvist anløb Rødbyhavn havn og ikke var i almindelig international trafik.

Byretten frifandt besætningsmedlemmerne

Byretten frifandt de 28 besætningsmedlemmer. Herved lagde byretten vægt på, at det af ordlyden og forarbejderne til udlændingelovens § 13, stk. 1, modsætningsvist kan sluttes, at der ikke kræves arbejdstilladelse til besætningsmedlemmer på udenlandske skibe, selvom disse regelmæssigt ankommer til danske havne.

Byretten udtalte, at besætningsmedlemmerne er russiske statsborgere, der havde gjort tjeneste på russisk indregistreret slæbebåde, som i dansk indre søterritorium havde slæbt pramme med jord mv. i forbindelse med bygning af moler, og at arbejdet var udført på skibene.

Byretten fandt desuden, at slæbning af pramme ikke efter forarbejderne til udlændingebekendtgørelsens § 23 kan antages at udgøre "arbejde på søterritoriet", og at en slæbebåd efter sin karakter ikke kan anses for omfattet af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 8, om boreplatforme, boreskibe eller en anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads, som kortvarigt kommer ind på dansk område.

Landsrettens flertal frifandt besætningsmedlemmerne med ændret begrundelse

Indledningsvist tillod et flertal i landsretten anklagemyndigheden at berigtige anklageskriftet således, at tiltalen blev udvidet til også at udgøre en overtrædelse af udlændingebekendtgørelsens § 23.

Landsrettens flertal udtalte, at det måtte lægges til grund, at der gælder særlige regler for personale på skibe, og at det således fremgår af udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., og af udlændingebekendtgørelsens § 23, at blandt andet personale på skibe under visse omstændigheder er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Flertallet udtalte endvidere, at det følger af forarbejderne og en modsætningsslutning til udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., at der ikke kræves arbejdstilladelse til personale på udenlandske skibe, selvom disse regelmæssigt ankommer til danske havne, men at rækkevidden af denne undtagelse er ikke nærmere præciseret.

Flertallet fandt, at det er uklart, hvorvidt arbejdet krævede arbejdstilladelse, eller om det var omfattet af den fritagelse, som gælder for personale på i hvert tilfælde visse former for skibe eller sejlads i dansk farvand, hvorfor der – selvom de tiltalte havde en naturlig grund til at søge afklaret, om deres arbejde på de omhandlede slæbebåde krævede en arbejdstilladelse –  består en sådan uklarhed om regelgrundlaget, at der ikke var det fornødne sikre grundlag for at straffe for manglende arbejdstilladelse i den foreliggende situation.

Et mindretal i landsretten udtalte, at det efter indholdet af udlændingelovens § 13 og forarbejderne til bestemmelsen måtte lægges til grund, at der gælder særlige regler for krav om arbejdstilladelse til personale på skibe, og at det følger af forarbejderne og en modsætningsslutning til udlændingelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., at der ikke kræves arbejdstilladelse til personale på udenlandske skibe, selvom disse regelmæssigt måtte ankomme til danske havne, og at besætningsmedlemmerne derfor med rette var frifundet for overtrædelse af udlændingelovens § 13, stk. 1.

Mindretallet udtalte videre, at det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 23, at udlændinge – foruden de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 13, stk. 1 – skal have arbejdstilladelse til arbejde på søterritoriet og kontinentalsoklen, og at det om udtrykket "arbejder på sø-territoriet" i betænkning nr. 882/1979 om udlændingelovgivningen, Administrative retningslinier, er anført, at dette sigter til virksomheder, der drives fra faste anlæg af enhver art samt virksomheder, der drives fra flydende anlæg, der befinder sig på søterritoriet med henblik på anlægsvirksomhed eller udnyttelse eller udforskning af ikke levende naturforekomster, og at udvalget – under hensyn til den ringe praktiske betydning af afgrænsningen – ikke dengang fandt det nødvendigt at præcisere afgrænsningen mere detaljeret, hvilket heller ikke er sket efterfølgende.

Herefter fandt mindretallet, at det i tiltalen beskrevne arbejde med slæbebådene ikke udgjorde en overtrædelse af udlændingebekendtgørelsens § 23.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 23/18117, 23/18337-23/18348, 23/18350 og 23/18352-23/18365.