Gå til sidens indhold

Når en person dør, foretager en læge et ligsyn af den afdøde. Lægen udfylder herefter en dødsattest, som sendes elektronisk i Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem.

Lægen skal sende dødsattesten senest to hverdage efter dødsfaldet. Når lægen har anmeldt dødsfaldet, vil sognet, hvor afdøde boede, automatisk få besked om dødsfaldet.

Hvis du er pårørende til en afdød, skal du herefter snarest muligt tage stilling til, om afdøde skal begraves eller brændes. Du kan selv anmode om begravelse eller ligbrænding eller betale en bedemand for at gøre det.

På borger.dk kan du læse om, hvordan du anmoder om begravelse eller ligbrænding (åbner i nyt vindue)

Hvad sker der, når dødsfaldet er anmeldt?

Skifteretten i den retskreds, hvor afdøde boede, får automatisk besked om dødsfaldet. Retten skriver derefter til den person, som står som kontaktperson på anmodningen om begravelse eller bisættelse med henblik på at aftale et møde om boets behandling. Det er skifteretten, der tager stilling til, hvordan boet efter afdøde skal behandles.

På mødet med skifteretten kan kontaktpersonen ikke træffe beslutninger på vegne af arvingerne, medmindre den enkelte arving har givet fuldmagt til, at kontaktpersonen kan træffe beslutninger på dennes vegne.

Når en person dør, spærres alle bankkonti, som den afdøde havde adgang til, og afdødes værdier og ejendele må hverken sælges eller flyttes, uden at skifteretten godkender det.

Hvem skal stå for begravelsen eller bisættelsen?

Ingen har pligt til at stå for en begravelse. Det er dødsboet, der betaler for begravelsen, hvis boet har penge nok. Hvis der ikke er penge nok i boet, er det dog den, der bestiller en begravelse (eller ligbrænding), som skal betale udgifterne.

Hvis ingen pårørende bestiller en begravelse, er det kommunens ansvar at sørge for begravelsen, men dødsboet skal stadig betale udgiften. Ved uenighed mellem de pårørende om eksempelvis valg af gravsted eller lignende kan spørgsmålet indbringes for skifteretten.

Hvad indebærer det at være kontaktperson på dødsanmeldelsen?

Kontaktpersonen bliver kontaktet skriftligt af skifteretten via Digital Post inden for cirka én måned efter dødsfaldet med henblik på at afholde et møde. Hvis du er undtaget Digital Post, vil du modtage et fysisk brev.

Det første møde med skifteretten vil oftest blive afholdt som telefonmøde. Der må gerne deltage andre end kontaktpersonen på mødet med skifteretten.

Det er en fordel, hvis kontaktpersonen er én, der kender den afdødes familieforhold og økonomi godt. Ofte vil det være en arving, der er kontaktperson. Hvis der ikke er nære pårørende, kan det dog også være en god ven, en nabo eller andre.

Hvad skal jeg som kontaktperson forberede inden mødet hos skifteretten?

Du skal sætte dig så godt som muligt ind i den afdødes familieforhold, boligforhold og økonomiske forhold. Hvis den afdøde havde et testamente, som du kender til, skal du have det med til mødet eller kunne oplyse om indholdet på et telefonmøde.

Jo flere af nedenstående punkter, som du kan få overblik over inden mødet, desto hurtigere kan skiftebehandlingen gå i gang:

  • arvingernes navne - og gerne adresser og CPR-numre
  • begravelsesudgifterne
  • evt. testamente og/eller ægtepagt
  • kontoudtog for bankkonti og værdipapirer - også for en evt. ægtefælle
  • værdi på evt. bil, andelsbolig, kolonihave mv.
  • oplysninger om gæld

Afdødes pensionsordninger indgår som udgangspunkt ikke i dødsboet, og pensionsmidler er derfor normalt ikke en del af skiftebehandlingen. Pensionsselskaberne udbetaler som udgangspunkt pensionerne til den person, der er angivet som begunstiget i pensionsaftalen.

Hvad hvis jeg ikke er kontaktperson?

Kontaktpersonen har ansvar for at informere alle arvinger om forløbet i skifteretten. Du må som arving gerne deltage i møder med skifteretten, selvom du ikke er kontaktperson. Du kan også give fuldmagt til andre – men det er ikke et krav, at du gør det. Hvis du giver fuldmagt til en anden, kan du vælge hvilke ting, som han/hun må beslutte på dine vegne.

Find fuldmagten (skiftefuldmagt) her (pdf)

Hvad sker der på mødet med skifteretten?

Skifteretten skal beslutte, hvordan dødsboet skal gøres op og evt. fordeles blandt arvingerne. Den proces kaldes en bobehandling.

Der er flere måder at gøre det på. For at finde den rette bobehandling har skifteretten brug for at kende til den afdødes arvinger, familiesituation, testamente, værdier og gæld.

Skifteretten vil så vidt muligt tage hensyn til den afdødes ønsker i et evt. testamente og til arvingernes ønsker, hvis de er enige – men det er skifteretten, der bestemmer.

Læs om de forskellige skifteformer her

Hvilke måder kan dødsboet behandles på?

Hvordan dødsboet kan/skal behandles, afhænger af flere ting. Det har blandt andet betydning:

  • om den afdøde har lavet et testamente
  • om den afdøde efterlader sig en ægtefælle
  • om den afdøde har børn
  • om den afdøde har børn fra tidligere forhold
  • hvor stor værdi boet efter den afdøde har
  • om afdøde havde større gæld end værdier, og
  • om arvingerne er enige om skifteformen/bobehandlingen.

I nogen tilfælde kan arvingerne vælge, hvilken skifteform dødsboet skal skiftes efter. I sidste ende vil det dog altid være skifteretten, der træffer beslutning om, hvordan boet skal skiftes.  

Læs mere om skifteformerne her

Må vi rydde afdødes plejebolig?

Som udgangspunkt må et dødsbo ikke røres, før arvingerne har fået en skifteretsattest fra skifteretten.

Plejehjem, plejeboliger og ældreboliger har dog ofte brug for, at boligen bliver ryddet hurtigt, så den kan bruges af andre. Mange steder har kommunen eller plejehjemmet derfor en erklæring om rydning, som de udfylder og sender til skifteretten, hvis det bliver nødvendigt at rydde boligen, inden der foreligger en skifteretsattest.

Ordforklaringer

Hvad er et dødsbo?

En afdød persons værdier, ejendele og gæld kaldes samlet set for et dødsbo. Det er skifteretten i den retskreds, hvor den afdøde boede, der sikrer, at dødsboet gøres op og fordeles korrekt, så dødsboet kan afsluttes.

Dødsboet kan skiftes på forskellige måder.

Læs mere om skifteformerne her

Hvad er en skifteretsattest?

En skifteretsattest er et dokument fra skifteretten, som giver ret til at råde over et dødsbo. Med en skifteretsattest kan man fx hæve penge på den afdødes konti og sælge afdødes værdier. Sammen med skifteretsattesten overtager man også en række pligter - fx at betale afdødes gæld, betale retsafgifter, skat og boafgift.

Skifteretsattesten udstedes til alle arvinger. De enkelte arvinger kan dog give fuldmagt til en eller flere af de andre arvinger - eller til en advokat. Det kaldes også en skiftefuldmagt.

Hvad er en skiftefuldmagt?

Hvis et dødsbo skiftes som privat skifte, så får arvingerne i fællesskab ret til at råde over dødsboet, når skifteretten udsteder en skifteretsattest.

Hvis der er flere arvinger, kan det være besværligt, hvis alle skal skrive under på alle papirer, og hvis alle skal med til samtlige møder fx med bank etc. For at gøre det lettere kan man give fuldmagt til en eller flere andre, som man stoler på, og som gerne må råde over boet på ens vegne.

En skiftefuldmagt kan begrænses, så den kun giver fuldmagt til bestemte ting.

Find blanketten til skiftefuldmagt her (pdf)

Sidst opdateret: 24. september 2024