Gå til sidens indhold

12 sep 2023

Danmarks Domstole

Implementering af FBRS udsat

På grund af uforudsete tekniske udfordringer er implementeringen af den fælles brugerrettighedsstyringskomponent (FBRS) på domstolenes sagsportal, minretssag.dk, udsat.

Opdateret den 15/9 2023: Implementeringen af FBRS er nu gennemført. Læs mere her

Mandag den 11. september 2023 kl. 19 skulle håndteringen af rettighedsstyring på domstolenes sagsportal, minretssag.dk, være overgået fra Nets Rettighedsstyring til den fælles brugerrettighedsstyringskomponent (FBRS).

På grund af uforudsete tekniske udfordringer er implementeringen af den fælles brugerrettighedsstyringskomponent (FBRS) udsat, da der var en risiko for, at rettighedsstyringen ikke ville fungere efter implementeringen. Domstolsstyrelsen arbejder på at få håndteret de tekniske udfordringer og vender tilbage snarest muligt med en ny implementeringsdato.

Domstolsstyrelsen er bekendt med, at brugerne af rettighedsstyring har behov for mest mulig tid til migrering af rettighedsgrupperne. Vi arbejder på den hurtigst mulige løsning og beklager de gener, som udsættelsen medfører.