Ny europæisk topplacering til dansk retsvæsens uafhængighed

EU-Kommissionen har i juni og juli 2023 udgivet to væsentlige rapporter, EU Justice Scoreboard og Rule of Law, om medlemslandenes retsvæsener. Rapporternes formål er at fremme og udvide dialog og fælles opmærksomhed om retssikkerhed og understøtte mere velfungerende retssystemer i EU.

Scoreboardet sammenligner de europæiske retssystemer på en række parametre inden for effektivitet, kvalitet og uafhængighed. Når det kommer til uafhængighed, er det marginaler, der skiller Danmark fra Finland på den samlede førsteplads. Andelen af adspurgte danske borgere og virksomheder, der har svaret, at det danske retsvæsens uafhængighed er ”meget god” – den højeste rangering man som respondent kan give – er til gengæld igen i år EU's klart højeste (henholdsvis 40 og 46 pct.).

”Der er rigtig god grund til at glæde sig over undersøgelsens resultater. Det er afgørende for alle danskere, vores erhvervsliv og vores konkurrenceevne, at vi lever i et land, som har et uafhængigt retsvæsen. Domstolenes grundlovssikrede uafhængighed er borgernes værn mod vilkårlig magtudøvelse. Vi placerer os år efter år flot på dette parameter, hvilket er en flot anerkendelse til den danske retsstat”, lyder det fra Kristian Hertz, direktør i Domstolsstyrelsen.

Scoreboardet peger desuden på, at Danmarks Domstole fortsat er det retsvæsen, der – opgjort pr. indbygger i forhold til BNP – får allokeret næstfærrest ressourcer. Cypern ligger lavest. Vi er også det EU-land, der har næstfærrest dommere pr. indbygger. Kun Irland har færre.

”EU-Kommissionen har tidligere peget på, at Danmark gennem mange år har haft lave udgifter til domstolene og et lavt antal dommere i forhold til indbyggerantallet. Også denne gang understøtter EU Justice Scoreboard dette”, fastslår Kristian Hertz.

Scoreboardet identificerer også områder, hvor det danske retsvæsen kan styrkes. Det gælder bl.a. et nyt parameter om, hvordan medlemslandene assisterer ældre og personer, som risikerer at blive diskrimineret, med at sikre deres adgang til retsvæsenet. Det gælder også digitalisering generelt, hvor Danmark dog er på højde med de øvrige lande, hvad angår digitalisering af civile sager.

Flere ressourcer til danske domstole

Kommissionens Rule of Law-rapport identificerer bl.a. trusler mod retsstatsprincipperne, understøtter tidlig dialog og fælles opmærksomhed på at overholde retsstatsprincipperne og advokerer for en generel styrkelse af retsstatsprincipperne på tværs af Europa.

På domstolenes område identificerer Rule of Law-rapporten bl.a. en række udfordringer for dansk retssikkerhed. Der er stadig huller i digitaliseringen af retsvæsnet, bl.a. når det kommer til digitale løsninger til at opstarte og følge straffesager. Dog anerkender Kommissionen Straffe- og skifteprogrammets udrulning af de to første faser vedrørende skifteportalen og bødesagssystemet.

Rule of Law-rapporten fastslår desuden, at der generelt er allokeret for få ressourcer til Danmarks Domstole, da udgifterne til domstolene og antallet af dommere i forhold til indbyggertal og sagsmængde er lav sammenlignet med andre lande. Det er en udfordring for en effektiv sagsbehandling. Kommissionen noterer sig, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved byretterne er steget for både civile og straffesager, og at den er fortsat med at vokse i forhold til 2022. Kommissionen anerkender, at der i 2022 har været visse fremskridt med hensyn til at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til retssystemet i den næste flerårige ramme

”Rule of Law-rapporten peger som en af fire hovedanbefalinger til Danmark på, at ressourcerne til domstolene og antallet af dommere skal øges. Det er vi enige i, og derfor arbejder vi ved domstolene hårdt for at sikre, at der inden årets udgang kommer en ambitiøs aftale for domstolenes økonomi de kommende år”, siger Kristian Hertz.

FAKTA
Uafhængighed og ressourcer

Af tabel 49 i EU Justice Scoreboard 2023 fremgår det, at der har været et mindre fald i andelen af den danske befolkning, som oplever retsvæsenets uafhængighed som ”meget god” (40 pct.), hvorimod der er en stigning i andelen, som oplever uafhængigheden som ”temmelig god” (46 pct.). Danmark ligger på en klar førsteplads som det land, som scorer højest på ”meget god”. Der er et godt stykke ned til Sverige på andenpladsen. Danmark ligger på en delt førsteplads med Finland, når vurderingerne ”meget god” og ”temmelig god” lægges sammen.

Også erhvervslivet giver en meget høj vurdering af retsvæsenets uafhængighed (tabel 51). I år er Danmark faktisk steget yderligere fra 2022 i forhold til vurderingen ”meget god” (46 pct.). Danmark ligger på ny på en klar førsteplads – blot en smule lavere end Finland, når vurderingerne ”meget god” og ”temmelig god” lægges sammen (85 pct.). Erhvervslivet vurderer også, at investeringer er godt beskyttet af lovgivningen og domstolene.

Scoreboardet 2023 viser, at Danmark fortsat er det land i EU, hvor staten allokerer næstfærrest ressourcer til domstolene i forhold til landets bruttonationalprodukt (0,16 pct af BNP). Samtidig er Danmark – med 6,6 dommere pr. 100.000 indbyggere – det land i EU, som har næstfærrest dommere pr. 100.000 indbyggere. På nær Irland ligger alle andre lande mellem 9,1 og 42,4 dommere pr. 100.000 indbyggere.

Danmark er fortsat det land i EU, som har den største tilgang af civile sager – tinglysningssager inkluderet – pr. 100 indbyggere. 

Her finder du de to rapporter:

EU Justice Scoreboard

Rule of Law

Baggrund

Scoreboardet, der i år offentliggøres for 11. gang, baseres på data fra en række forskellige kilder, navnlig fra Europarådets Kommission CEPEJ, EU-Kommissionen selv, Eurostat, Eurobarometer, ENCJ og CCBE. Nogle data er vanskelige at sammenligne på tværs af landene, da retssystemerne fungerer forskelligt, og idet data – og mulighederne for at trække data – kan være forskellige fra land til land.

Som eksempel kan nævnes, at langt de fleste administrative sager i Danmark afgøres af uafhængige nævn og ikke af domstolene, hvorfor der ofte ikke vil være data fra Danmark herom. Der kan desuden være forskel på, hvordan Kommissionen vælger at præsentere de indsamlede data: fx om opgørelsen foretages i Euro pr. indbygger eller i forhold til BNP. Som noget nyt er der foretaget målinger af tilgængelighed til retsvæsenet for udsatte og sårbare grupper såsom børn, ældre og personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

Rule of Law-rapporten, der blev udgivet den 5. juli 2023, er udarbejdet af Kommissionen og medlemslandene, der alle har udpeget "Rule of Law contact points". I Danmark er det Udenrigsministeriet, der har sendt svaret til rapporten på vegne af Danmark. Domstolsstyrelsen har deltaget i et virtuelt møde med Kommissionen, ligesom bl.a. Dommerforeningen, Advokatsamfundet, Tænketanken Justitia og en række ministerier har bidraget. Ud over medlemslandene er en række andre internationale interessenter inddraget, bl.a. the Fundamental Rights Agency, Europarådet, the European Network of Councils for the Judiciary (ENCJ), the European Association of Judges, OECD med flere.