06 nov 2020

Vestre Landsret

Dom vedrørende forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven

Sagsnr. BS-1716/2016-VLR

Med henvisning til faldende børnetal afskedigede Billund Kommune den 22. november 2010 en mandlig dagplejer, der havde været dagplejer i kommunen i 14 år. Dagplejeren mente, at den reelle begrundelse for afskedigelsen var hans ekstreme fedme, idet dagplejeren på opsigelsestidspunktet vejede ikke under 160 kg og havde et BMI index på mindst 54. Han mente samtidig, at hans fedme udgjorde et handicap, og at afskedigelsen af ham var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod diskrimination af handicappede. Dagplejeren anlagde i foråret 2011 sag mod kommunen med krav om en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Byretten bestemte, at der skulle ske præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, der bl.a. skulle besvare et spørgsmål om, hvorvidt det var i strid med EU-retten at forskelsbehandle på grund af fedme. Domstolen udtalte, at fedme ikke i sig selv udgør et handicap som omhandlet i direktiv 2000/78. En arbejdstagers fedme udgør dog et handicap som omhandlet i direktivet, når fedmen indebærer en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre arbejdstageren i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere.

Efter EU-Domstolens afgørelse oplyste kommunen, at det var på grund af visiteringsvanskeligheder, at det var den mandlige dagplejer, der var blevet afskediget, og ikke en anden dagplejer. Kommunen blev frifundet i byretten, der fandt, at det ikke var godtgjort, at dagplejeren som følge af overvægten havde været forhindret i at udføre arbejdet som dagplejer på lige fod med andre dagplejere, og at dagplejerens gener som følge af overvægten ikke havde en karakter, som hindrede ham i at udføre sit arbejde som dagplejer. Byretten fandt herefter, at det ikke var bevist, at dagplejeren på opsigelsestidspunktet led af en sygdom, der havde medført et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Det var heller ikke godtgjort, at de medarbejdere i kommunen, der havde deltaget i beslutningen om afskedigelse, havde opfattet dagplejeren som handicappet. Endelig fandt byretten, at dagplejeren heller ikke kunne tilkendes en godtgørelse efter et almindeligt princip om forbud mod diskrimination ifølge Danmarks folkeretlige forpligtelser eller efter almindelige forvaltningsretlige regler på grund af indholdsløs partshøring og mangelfuld begrundelse.

Dagplejeren ankede sagen til landsretten, hvor der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet om funktionsnedsættelse på grund af overvægten. Dagplejeren gjorde i landsretten endvidere gældende, at afskedigelsen af ham var udtryk for ulovlig kønsdiskrimination i strid med ligebehandlingsloven, idet der var tale om, at forældre havde fravalgt ham som dagplejer, fordi han var en mand.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten var således enig med byretten bl.a. i, at det ikke var bevist, at dagplejeren var blevet afskediget på grund af fedmen, og at dagplejerens fedme ikke indebar et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, ligesom der ikke var grundlag for at fastslå, at kommunen havde opfattet dagplejeren som handicappet på grund af fedme. Landsretten fandt endvidere, at der ikke var sket en ulovlig kønsdiskrimination, idet dagplejeren ikke var blevet afskediget, fordi han var en mand. Kommunen havde kunnet lægge vægt på, at forældre i højere grad havde fravalgt ham fremfor andre dagplejere.

Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum, tlf. 20 58 55 33.

Udskrift af afgørelsen kan bestilles pr. mail til sektionc@vestrelandsret.dk. Udskriften koster 175 kr. Beløbet skal overføres til landsrettens bankkonto nr. 0216-4069134874 med henvisning til sagsnummeret. Når beløbet ses modtaget, vil udskriften blive ekspederet.