27 apr 2020
Tinglysningsretten
Beregning af kærefristen i tinglysningslovens § 36
Højesterets kendelse af 14. december 2012 sag 299/2012 (8206.2012.27)
Tinglysningsretten havde bl.a. anført, at kærefristen på 2 uger i henhold til tinglysningslovens § 36 skulle regnes fra datoen for meddelelsen om tinglysning til anmelder. Tinglysningsretten havde endvidere anført, at det var uden betydning, hvornår de kærende, som ikke var den oprindelige anmelder, havde fået kendskab til tinglysningen.
Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, idet kærefristen på 2 uger i henhold til tinglysningslovens § 36 skulle regnes fra den dag, da afgørelsen var meddelt vedkommende. ”Vedkommende” måtte forstås som anmelderen af det dokument, som var begæret tinglyst.
Da kæreskriftet først blev modtaget af Tinglysningsretten efter kærefristens udløb, var kæremålet derfor iværksat for sent.
Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, idet kærefristen på 2 uger i henhold til tinglysningslovens § 36 skulle regnes fra den dag, da afgørelsen var meddelt vedkommende. ”Vedkommende” måtte forstås som anmelderen af det dokument, som var begæret tinglyst.
Da kæreskriftet først blev modtaget af Tinglysningsretten efter kærefristens udløb, var kæremålet derfor iværksat for sent.