27 apr 2020
Tinglysningsretten
Ufyldestgørende rids
V.L.K. af 14. november 2012 V.L.B.-2632-12 (8299.2012.478)
Tinglysningsretten havde afvist at tinglyse en erhvervslejekontrakt med følgende begrundelse: ”Afvist da vedhæftede rids ikke er fyldestgørende. Placeringen skal stedfæstes i forhold til skelgrænser, matr. nr., og ejerlav skal påføres tillige med måleforhold, nord/syd, samt hvem der har udfærdiget ridset.”
Kærende anførte bl.a., at lejekontrakten med vedhæftede tegninger opfyldte tinglysningslovens § 10 stk. 5, om angivelse af den geografiske udstrækning, da placeringen af lejemålet fremgik med tilstrækkelig klarhed af tegningerne (situationsplan og bygningsplantegning). Der var alene hjemmel for afvisning af lejekontrakten, såfremt de vedhæftede kortbilag var uklare, hvilket ikke var tilfældet.
Tinglysningsretten fastholdt afgørelsen og henviste til, at kravet om angivelse af den geografiske udstrækning følger af tinglysningslovens § 10, stk. 5, og at det elektroniske rids, jf. tinglysningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, skal være et rids svarende til det, der sædvanligvis udarbejdes af en landinspektør.
Landsretten stadfæstede afgørelsen, idet landsretten var enig med Tinglysningsretten i, at det vedhæftede rids ikke udgjorde en fyldestgørende angivelse af servituttens geografiske udstrækning, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 5, sammenholdt med tinglysningsbekendtgørelsens § 28 stk. 1.
Kærende anførte bl.a., at lejekontrakten med vedhæftede tegninger opfyldte tinglysningslovens § 10 stk. 5, om angivelse af den geografiske udstrækning, da placeringen af lejemålet fremgik med tilstrækkelig klarhed af tegningerne (situationsplan og bygningsplantegning). Der var alene hjemmel for afvisning af lejekontrakten, såfremt de vedhæftede kortbilag var uklare, hvilket ikke var tilfældet.
Tinglysningsretten fastholdt afgørelsen og henviste til, at kravet om angivelse af den geografiske udstrækning følger af tinglysningslovens § 10, stk. 5, og at det elektroniske rids, jf. tinglysningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, skal være et rids svarende til det, der sædvanligvis udarbejdes af en landinspektør.
Landsretten stadfæstede afgørelsen, idet landsretten var enig med Tinglysningsretten i, at det vedhæftede rids ikke udgjorde en fyldestgørende angivelse af servituttens geografiske udstrækning, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 5, sammenholdt med tinglysningsbekendtgørelsens § 28 stk. 1.