Gå til sidens indhold

Sø- og Handelsretten

28 okt 2020

Sø- og Handelsretten

Midlertidigt krav om brug af mundbind eller visir

Sø- og Handelsretten har indført midlertidigt krav om brug af mundbind eller visir i gang- og ventearealer

Midlertidigt krav om brug af mundbind eller visir

Sø- og Handelsretten har indført krav om brug af mundbind eller visir i vores offentligt tilgængelige gang- og ventearealer i perioden fra torsdag den 29. oktober 2020 og foreløbig til og med den 2. januar 2021.

I de enkelte retslokaler er det dommeren, der beslutter, om der skal bæres mundbind eller visir.

Hygiejne og udeblivelse pga. smitte

Personer, der er smittede med COVID-19 eller har symptomer (selv milde symptomer), der kunne tyde herpå, må ikke møde i Sø- og Handelsretten.

Men hvis man er tilsagt til at møde som part eller vidne, er det vigtigt, at man i så god tid som muligt har kontaktet retten og fået tilladelse af retten til ikke at møde. Det kan få konsekvenser at udeblive. Disse fremgår af den oprindelige indkaldelse til retten.

Retten henstiller til, at retsmøderne overværes af så få som muligt. Retsformanden i den enkelte sag kan begrænse antallet af personer, der får adgang til et offentligt retsmøde, for at hindre, at retslokalet overfyldes. 

Sø- og Handelsretten overholder de sundhedsfaglige regler og anbefalinger om COVID-19. Det er vigtigt, at også alle rettens brugere overholder reglerne og anbefalingerne, når de møder i retten.

Du kan læse mere herom på Domstol.dk og Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs mere om brug af mundbind i retsbygningerne på domstol.dk