11 sep 2020

Procesbevillingsnævnet

Om bestyrelsesformand i andelsboligforening kan pålægges konkurskarantæne

Procesbevillingsnævnet har den 10. september 2020 meddelt en forhenværende bestyrelsesformand tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 29. juni 2020 (BS-56507/2019).

I september 2018 blev en andelsboligforening på grundlag af en egenbegæring taget under konkursbehandling. I begyndelsen af 2019 indstillede kurator, at der blev indledt konkurskarantænesag mod den person, der i en flerårig periode op til konkursen havde været bestyrelsesformand i andelsboligforeningen.

Sø- og Handelsretten fandt, at den forhenværende bestyrelsesformand ikke var omfattet af den personkreds, der kan pålægges konkurskarantæne.

Retten anførte, at spørgsmålet om drift af en andelsboligforening ikke var omtalt i forarbejderne til konkurslovens § 157, hvorefter den, der har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, kan pålægges konkurskarantæne, hvis det må antages, at vedkommende er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Spørgsmålet om drift af andelsboligforening var derimod omtalt i forarbejderne til konkurslovens § 159, der blandt andet bestemmer, at den, der er pålagt konkurskarantæne, ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Retten fandt, at andelsboligforeningen i den omhandlede sag både i størrelsesmæssig og økonomisk henseende havde et betydeligt omfang, og uanset at den ikke primært havde været udøvet med gevinst for øje, måtte foreningen utvivlsomt anses for omfattet af konkurslovens § 159. Selvom §§ 157 og 159 havde samme ordlyd, regulerede de vidt forskellige forhold, og ingen reale hensyn tilsagde, at der nødvendigvis burde være et sammenfald mellem personkredsen i § 157 og den type opgaver, der var forbud mod at varetage i tilfælde af konkurskarantæne.

Når derefter hensås til den rolle, som bestyrelsesformanden i den omhandlede sag havde varetaget, herunder at opgaverne i det væsentligste var ulønnet og skete frivilligt med henblik på varetagelse af fællesskabets interesser, sammenholdt med at den overvejende del af de økonomiske opgaver blev varetaget af professionelle aktører, fandt retten, at den i sagen omhandlede person ikke i sin egenskab af bestyrelsesformand i andelsboligforeningen var omfattet af personkredsen i konkurslovens § 157. Sø- og Handelsretten frifandt derfor for konkurskarantæne.

Kurator for konkursboet kærede Sø- og Handelsrettens afgørelse til landsretten.

Landsretten ændrede Sø- og Handelsrettens afgørelse

Landsretten anførte, at andelsboligforeningen ville udgøre en erhvervsvirksomhed, som faldt ind under konkurslovens § 159, og at spørgsmålet var, om det samme gjorde sig gældende for lovens § 157.

Videre anførte landsretten, at begrebet ”virksomhed” ud fra en sproglig fortolkning var bredere end begrebet ”erhvervsvirksomhed”, hvilket talte for, at lovgiver med de anførte lovbemærkninger ligeledes måtte have haft som forudsætning, at andelsboligforeninger af en vis størrelse er omfattet af det område, der ikke blot indebærer, at en person pålagt konkurskarantæne må anses for at være udelukket fra at deltage i visse aktiviteter, men ligeledes selvstændigt kan begrunde pålæggelse af konkurskarantæne. I det konkrete tilfælde, hvor der var tale om en forening af en vis størrelse, der ligeledes beskæftigede sig med udlejningsvirksomhed, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at andelsboligforeningen faldt inden for virksomhedsbegrebet i konkurslovens § 157.

Landsretten tog herefter kurators påstand om fremme af sagen til realitetsbehandling til følge.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0279.