04 maj 2018

Procesbevillingsnævnet

Isoleret bevisoptagelse for retssag i Belgien

Procesbevillingsnævnet har den 3. maj 2018 meddelt et belgisk selskab tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 7. februar 2018.

Sagen angår, i hvilket omfang der efter Bruxelles I-Forordningens § 35 kan iværksættes isoleret bevisoptagelse i Danmark, mens der verserer en retssag i Belgien.

Efter Bruxelles I-Forordningens artikel 35 kan der overfor en medlemsstats retter anmodes om anvendelse af sådanne foreløbige, herunder sikrende retsmidler, som er fastsat i den pågældende medlemsstats lovgivning, selv om en ret i en anden stat er kompetent til at påkende sagens realitet.

I den foreliggende sag havde det belgiske selskab i juli 2014 anlagt retssag i Belgien. I januar 2016 afgjorde den belgiske domstol i 1. instans, at den ikke havde kompetence til at behandle sagen, idet sagen var anlagt under forkert værneting. Denne afgørelse blev anket af det belgiske selskab.

I september 2016 anmodede det danske selskab om iværksættelse af isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn ved de danske domstole. Ankesagen var da stadig verserende i Belgien. Det belgiske selskab protesterede herimod og henviste blandt andet til, at der efter Bruxelles I-Forordningens artikel 35 alene er hjemmel til at iværksætte foreløbige, herunder sikrende retsmidler.

Byretten og landsretten tog anmodningen om isoleret bevisoptagelse til følge

Både byretten og landsretten fandt, at der var risiko for, at beviser ville gå tabt, og det blev tilladt at gennemføre isoleret bevisoptagelse. Bruxelles I-Forordningens artikel 35 fandtes ikke at være til hinder for iværksættelse af isoleret bevisførelse i form af syn og skøn i Danmark.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0081.