Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

24 sep 2021

Procesbevillingsnævnet

Dørlukning og udeladelse fra retslisten

Procesbevillingsnævnet har den 13. september 2021 meddelt en kvinde tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 2. juli 2021.

Parterne havde i forbindelse med deres skilsmisse indgået aftaler om bodeling og om forældremyndighed, bopæl og samvær med deres børn. Manden anlagde en civil retssag om misligholdelse af aftalerne. Parternes påstande kunne have været fremsat under henholdsvis en bodelingssag i skifteretten og en forældreansvarssag i medfør af retsplejelovens kapitel 42. Begge disse sagstyper foregår for lukkede døre og udelades fra retslisten.

Under byrettens behandling af sagen bestemte byretten, at sagen skulle foregå for lukkede døre og udelades fra retslisten. Byretten henviste i den forbindelse blandt andet til karakteren af parternes påstande og til retsplejelovens § 449 c, stk. 1, 1. pkt., analogt, ægtefælleskiftelovens § 68 og bekendtgørelse nr. 546 af 18. juni 2004 om retslister og om massemediernes aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer mv. § 1, stk. 2 og 3.

Kvinden anmodede under ankesagen om, at tillige ankesagen skulle foregå for lukkede døre og udelades fra retslisten.

Landsretten kom frem til, at sagen hverken skulle foregå for lukkede døre eller udelades fra retslisten.

Landsretten bestemte, at afgørelse om dørlukning under hovedforhandlingen ikke skulle træffes forud for hovedforhandlingen, og at kvindens anmodning om udeladelse af sagen fra retslisten ikke skulle tages til følge. Landsretten fremhævede, at sagen ikke var anlagt som en familieretlig sag, omfattet af retsplejelovens kapitel 42, og at en række af kravene i sagen isoleret set ville skulle behandles af skifteretten, men desuagtet var indtalt under denne sag.

Landsretten udtalte i forlængelse heraf, at retsplejelovens § 449 c, stk. 1, bestemmer, at retsmøder i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt foregår for lukkede døre, og at bestemmelsen – ligesom bestemmelsen i ægtefælleskiftelovens § 68 – er en undtagelse til hovedreglen om offentlighed i retsplejeloven og derfor ikke bør udvides eller anvendes analogt på andre typer af sager. Betingelserne for at anvende reglerne i retsplejelovens § 449 c og ægtefælleskiftelovens § 68 om dørlukning var derfor ikke til stede i denne sag, og betingelserne for at undlade at medtage sagen på retslisterne, jf. bekendtgørelse nr. 546 af 18. juni 2004 om retslister og om massemediernes aktindsigt i og opbevaring af kopier af anklageskrifter og retsmødebegæringer mv., var på denne baggrund heller ikke opfyldt.

Om dørlukning efter retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3 eller stk. 2, bemærkede landsretten, at en sådan afgørelse først kan træffes efter at parterne og tilstedeværende personer ved retsmødet, omfattet af retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Landsretten henviste derfor kvinden til at anmode om dørlukning ved hovedforhandlingens begyndelse i medfør af retsplejelovens § 29.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/17373.