Udvisning af EU-borger for spirituskørsel

Den tiltalte var polsk statsborger og kom til Danmark i 2018, hvor han fik arbejde som murerarbejdsmand i et byggefirma. Tiltalte, som ikke beherskede dansk i hverken skrift eller tale, boede i en bolig, som arbejdsgiveren stillede til rådighed. Han var enlig og havde ingen børn eller anden familie i Danmark, men besøgte sin mor i hjemlandet ca. en gang om måneden. Tiltalte erkendte, at han en dag i november 2019 havde indtaget spiritus, hvorefter han havde ført en varebil. Under sagen forklarede tiltalte – der efter det oplyste ikke var tidligere straffet – at han var alene i bilen, og at han ikke drak under kørslen, ligesom han afviste at have et alkoholproblem. Promillen blev målt til 3,04.

Byretten frifandt tiltalte for udvisning

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 20 dage, der blev gjort betinget med vilkår om udførelse af 40 timers samfundstjeneste, en tillægsbøde på 12.000 kr. og en ubetinget frakendelse af førerretten i 3 år. På baggrund af, at der var tale om et 1. gangstilfælde af spirituskørsel med en promille på 3,04, at tiltalte efter det oplyste ikke var tidligere straffet og at han ud fra personundersøgelsen ikke fandtes at have et misbrug af alkohol samt at han siden 2018 havde haft bopæl og fast arbejde i Danmark, fandt byretten, at tiltaltes adfærd ikke udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Byretten frifandt således tiltalte for anklagemyndighedens påstand om udvisning.

Landsretten udviste tiltalte med indrejseforbud i 4 år

Anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten med påstand om skærpelse, herunder i forhold til påstanden om udvisning. Tiltalte påstod dommen stadfæstet.

Efter forholdets karakter og grovhed fandt landsretten, at tiltalte ved sin adfærd udgjorde en alvorlig trussel mod færdselssikkerheden, og at kriminaliteten derfor udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse. Henset til, at tiltalte alene havde boet i Danmark i få år, at han ikke havde ægtefælle, samlever eller børn i Danmark og ikke talte dansk, samt at hele hans familie boede i hjemlandet, ville udvisning af tiltalte derfor ikke være i strid med proportionalitetsprincippet. Landsretten, der ikke knyttede vilkår om samfundstjeneste til den betingede straf på 20 dages fængsel og som under hensyntagen til tiltaltes indtægtsforhold nedsatte bøden til 9.500 kr., udviste herefter tiltalte med et indrejseforbud i 4 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/07633.