07 jun 2021

Procesbevillingsnævnet

Ankeindstævntes adgang til at nedlægge påstand over for medindstævnte

Procesbevillingsnævnet har den 3. juni 2021 meddelt en ejendomsmæglervirksomhed tilla-delse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 8. marts 2021 (BS-42182/2020).

Sælgerne af et sommerhus anlagde sag mod køberne og ejendomsmægleren samt en landinspektørvirksomhed i forbindelse med, at sommerhuset var blevet solgt til en for lav pris, idet udstykningsmuligheder ikke var inddraget i værdiansættelsen af sommerhuset. Sommerhuset var blevet solgt for 2.950.000 kr. men blev med udstykningsmuligheder vurderet til at have en værdi på 4.300.000 kr.

Sælgerne nedlagde påstand om, at køberne, ejendomsmægleren og landinspektøren in solidum skulle betale 1.350.000 kr. De nedlagde herudover påstand om, at ejendomsmægleren skulle betale 105.350 kr., svarende til honoraret for formidlingsaftalen.

Byretten fandt, at køberne havde udnyttet sælgernes manglende indsigt i ejendommens reelle forhold til at opnå en ydelse, som stod i væsentligt misforhold til modydelsen, og at købsaftalen derfor var ugyldig. Byretten fandt derfor, at køberne skulle betale 1.350.000 kr. til sælgerne.

Byretten fandt imidlertid ikke, at det fornødne ansvarsgrundlag forelå i forhold til hverken ejendomsmægleren eller landinspektøren. Ejendomsmæglervirksomheden blev derfor frifundet for påstanden om tilbagebetaling af 105.350 kr. for honorar.

Køberne ankede byrettens dom til Vestre Landsret.

I ankesvarskriftet påstod sælgerne stadfæstelse for så vidt angik byrettens dom om købernes betaling af 1.350.000 kr. Over for ejendomsmæglervirksomheden nedlagde sælgerne desuden selvstændig påstand om, at virksomheden skulle betale 105.350 kr.

Ejendomsmæglervirksomheden nedlagde i ankesvarskriftet blandt andet påstand om afvisning af sælgernes selvstændige påstand om tilbagebetaling af honorar. Til støtte herfor blev det gjort gældende, at sælgerne ikke inden for ankefristen havde indleveret en ankestævning over for ejendomsmæglevirksomheden, og at deres ”anke” af byrettens dom over for virksomheden i forbindelse med indlevering af ankesvarskriftet ikke udgjorde en rettidig og korrekt anke, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1 og 2.

Landsretten tog ikke påstanden om afvisning til følge

Landsretten tog ikke ejendomsmæglervirksomhedens påstand om afvisning af sælgernes selvstændige påstande til følge. Landsretten henviste i den forbindelse til, at de påstande, som sælgerne havde nedlagt over for ejendomsmæglervirksomheden, relaterede sig til krav, der havde været behandlet under samme sag i byretten, og at påstandene var fremsat over for virksomheden, der i forvejen var indstævnt i ankesagen af køberne.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/08331.