03 maj 2021

Procesbevillingsnævnet

Godtgørelse for ulovlig tvangsfiksering i henholdsvis 11 ½ døgn og 4 døgn

Procesbevillingsnævnet har den 28. april 2021 meddelt en mand tilladelse til anke til Højesteret af to domme, der er afsagt af Østre Landsret den 6. oktober 2020 (BS-42615/2019 og BS-42616/2019).

I forbindelse med en indlæggelse på psykiatrisk afdeling blev en mand tvangsfikseret med bælte og remme i en periode fra 3. juni 2016 til 16. juni 2016.

Manden blev endvidere i forbindelse med et ophold på Sikringen i Slagelse tvangsfikseret på samme måde i en periode fra 28. februar 2019 til den 4. marts 2019.

Manden klagede over tvangsfikseringerne til Det Psykiatriske Patientklagenævn, som fandt, at tvangsfikseringen fra den 3. juni 2016 til den 5. juni 2016 kunne godkendes, men at tvangsfikseringen i perioden fra den 5. juni 2016 til den 16. juni 2016 og i perioden 28. februar 2019 til den 4. marts 2019 ikke kunne godkendes.

Manden anlagde herefter sager mod de regioner, hvor den psykiatrisk afdeling og Sikringen henhørte under.

Byretten frifandt regionen i den ene sag og dømte regionen i den anden sag

Byretten fandt, at tvangsfikseringen af manden i hele perioden fra 3. juni 2016 til 16. juni 2016 var lovlig, og frifandt herefter regionen for mandens påstand om godtgørelse.

I forhold til tvangsfikseringen fra 28. februar 2019 til den 4. marts 2019 fandt byretten på samme måde som Det Psykiatriske Patientklagenævn, at tvangsfikseringen var ulovlig, og at manden som følge heraf var berettiget til en godtgørelse på 10.000 kr.

Landsretten ændrede byrettens domme

I forhold til perioden fra 3. juni 2016 til 16. juni 2016 fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at hensynet til andres liv, førlighed eller sikkerhed tilsagde, at tvangsfikseringen skulle fortsætte efter den 5. juni 2016, kl. 9.30, hvorfor tvangsfikseringen herefter ikke fandtes lovlig, jf. psykiatrilovens § 14, stk. 2 og 3. Landsretten fandt derved at manden havde været uberettiget tvangsfikseret i en sammenhængende periode på knap 11½ døgn, hvilket måtte anses for et alvorligt indgreb. Efter en samlet vurdering, hvor det blev vægtet, at lægernes løbende vurdering af tvangsfikseringens berettigelse havde været vanskelig henset til mandens alvorlige psykiske lidelse og manifestationerne heraf, herunder hans svingende og uforudsigelige adfærd, der to dage tidligere havde ført til et umotiveret og meget groft overfald på en sygeplejerske, fandt landsretten, at godtgørelsen passende kunne fastsættes til 50.000 kr.

I forhold til perioden 28. februar 2019 til den 4. marts 2019 fandt landsretten, at manden havde været uberettiget tvangsfikseret i en periode på godt fire døgn. Landsretten fandt herefter, at manden skulle tilkendes en godtgørelse på 30.000 kr. for den pågældende periode.

I forhold til fastsættelsen af godtgørelsen størrelse bemærkede landsretten i begge sager, at der ikke var lagt vægt på Menneskerettighedsdomstolens dom af 15. september 2020 i sag nr. 45439/18 (Aggerholm mod Danmark), idet denne dom ikke var endelig, jf. menneskerettighedskonventionens artikel 44, stk. 2.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00269 og 20/00271.