08 apr 2021

Procesbevillingsnævnet

Godtgørelse af merudgifter ved udsættelse af en sag grundet Covid-19

Procesbevillingsnævnet har den 26. marts 2021 meddelt en part i en civil sag tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 16. februar 2021 (BS-105/2021).

Afgørelsen vedrører en civil sag, der var berammet til hovedforhandling den 11. og 18. marts 2020.

Hovedforhandlingen blev indledt den 11. marts 2020, hvor sagen blev forelagt, og der skete bevisførelse ved bl.a. vidneførsel og afhjemling af en skønsmand.

På grund af Covid-19 lukkede domstolene den 13. marts 2020 ned for personligt fremmøde bortset fra de sager, der var vurderet som kritiske. Den fortsatte hovedforhandling den 18. marts blev derfor aflyst og først gennemført den 7. september 2020.

Parten anmodede herefter om, at statskassen skulle erstatte partens merudgifter til advokatbistand, jf. retsplejelovens § 320.

Byretten besluttede ikke at imødekomme partens anmodning om godtgørelse

Byretten besluttede ikke at imødekomme partens anmodning om godtgørelse med henvisning til, at der var tale om en helt ekstraordinær situation, som ikke kunne tilskrives rettens forhold. Parten kærede afgørelsen til Østre Landsret.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse

Landsretten stadfæstede med dissens byrettens afgørelse.

Med henvisning til forarbejderne til bestemmelse fandt landsrettens flertal, at aflysningen af den fortsatte hovedforhandling på grund af den helt særlige Covid-19-situation, der ramte det danske samfund bredt, ikke var en omstændighed, der kunne henføres til retten, og som dermed lå inden for rammerne af den i retsplejelovens § 320 forudsatte snævre erstatningsadgang.

Den dissenterende landsdommer fandt derimod, at statskassen skulle erstatte parterne de udgifter, som de var blevet påført som følge af, at sagen ikke havde kunne behandles som planlagt. Landsdommeren henviste til, at selv om pandemien ramte bredt, og således ikke kun domstolene, at aflysningen af retsmøder som følge deraf måtte anses for at bero på domstolenes forhold som anført i retsplejelovens § 320. Landsdommeren fandt videre, at det forhold, at bestemmelsen var tiltænkt et snævert anvendelsesområde, ikke medførte, at den helt særlige Covid-19-situation, som ingen kunne forudse, faldt uden for.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/04812.