Kærefrist i sag om midlertidigt forbud og påbud

Appellanten havde i en sag om midlertidigt forbud og påbud vedrørende blandt andet fremstilling og salg af et lægemiddel nedlagt i alt seks forbuds- og påbudspåstande. Ved kendelse af 3. januar 2020 tog Sø- og Handelsretten appellantens påstande delvist til følge, idet der blev meddelt nærmere angivne forbud og påbud på betingelse af, at appellanten stillede sikkerhed. Ved kendelsen blev det dog samtidig bestemt, at den øvrige del af appellantens påstande ikke blev taget til følge.

Den 7. januar 2020 stillede appellanten den krævede sikkerhed, og ved retsbog af samme dato meddelte Sø- og Handelsretten et forbud i overensstemmelse med kendelsen af 3. januar 2020.

Den 30. januar 2020 kærede modparten Sø- og Handelsrettens kendelse med påstand om, at kendelsen skulle ophæves, og at begæringerne om forbud og påbud skulle nægtes fremme.

Den 4. februar 2020 indgav appellanten også kæreskrift, idet appellanten gentog de af sine påstande, som Sø- og Handelsretten ikke havde taget til følge.

Landsretten afviste appellantens kæremål og meddelte ikke oprejsningsbevilling

Landsretten anførte, at Sø- og Handelsrettens kendelse af 3. januar 2020 afsluttede sagens behandling for så vidt angår de forbuds- og påbudspåstande, som appellanten ikke havde fået medhold i.

Videre anførte landsretten, at kærefristen på 4 uger, jf. retsplejelovens § 427, jf. § 586, stk. 1, for så vidt angik de påstande, som appellanten ikke havde fået medhold i, skulle regnes fra den 3. januar 2020. Kærefristen udløb således den 31. januar 2020, og da kæreskriftet af 4. februar 2020 dermed var indleveret efter fristens udløb, afviste landsretten kæremålet.

Appellanten ansøgte herefter landsretten om tilladelse til kære af Sø- og Handelsrettens kendelse efter kærefristens udløb. Appellanten gjorde til støtte herfor blandt andet gældende, at de havde haft en berettiget forventning om, at kærefristen skulle regnes fra den 7. januar 2020, hvor Sø- og Handelsretten, efter sikkerheden var stillet, meddelte endeligt forbud og påbud.

Landsretten afviste appellantens anmodning, idet det blev anført, at det, som appellanten havde anført, ikke medførte, at betingelserne for undtagelsesvis at tillade kære af den afsagte kendelse efter kærefristens udløb var opfyldt.

Procesbevillingsnævnets sagsnumre

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0238 og 2020-22-0319.