Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

14 aug 2020

Procesbevillingsnævnet

Valg af værge

Procesbevillingsnævnet har den 13. august 2020 meddelt en plejemor tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 31. marts 2020 (BS-56919/2019).

En kvinde havde været plejemor for en dreng med et mentalt handikap, fra drengen var 6 år gammel. Drengens biologiske mor havde beholdt forældremyndigheden over drengen og samarbejdet med plejemoren omkring drengens personlige- og sundhedsmæssige forhold.

Da drengen i 2019 fyldte 18 år, indgav både plejemoren og den biologiske mor anmodning til Familieretshuset om at blive værge for drengen. Af plejemorens ansøgning fremgik navnlig, at hun ønskede at blive værge, fordi hun havde plejet drengen, siden han var 6 år gammel. Den biologiske mors ansøgning var ikke nærmere begrundet.

Da der i ansøgningerne blev anmodet om, at drengen blev frataget sin retlige handleevne, blev sagen henvist til byretten.

Byretten bestemte, at der skulle beskikkes en professionel værge for drengen

Under sagens behandling i byretten blev der fremlagt en lægeerklæring fra drengens læge, som alene angik hans helbredsmæssige forhold, samt et processkrift fra den for drengen beskikkede advokat, hvoraf det blandt andet fremgik, at der næppe var risiko for udnyttelse eller misbrug økonomisk.

Byretten afsagde herefter først dom om, at drengen skulle sættes under værgemål, for så vidt angik hans personlige og økonomiske forhold. I forlængelse heraf afsagde byretten kendelse om, at drengen skulle beskikkes en professionel værge. Byretten lagde vægt på sagens konkrete omstændigheder.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Plejemoren kærede herefter byrettens kendelse til landsretten.

Under kæresagens behandling udtrykte den for drengen beskikkede advokat og beskikkede værge, at der kunne opstå konflikter mellem plejemoren og den biologiske mor.

Både plejemoren og den biologiske mor erklærede for landsretten skriftligt, at de aldrig havde været uenige om forhold vedrørende drengen, og at de heller ikke aktuelt var det. Den biologiske mor tilkendegav desuden, at hun ønskede, at plejemoren blev værge for drengen.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse og lagde i sin begrundelse blandt andet vægt på, at den beskikkede advokat og den beskikkede værge havde anført, at der kunne være en risiko for uoverensstemmelser mellem de nære pårørende til drengen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0139.