Straffesag om råb af ”corona” og host mod to politibetjente

Den 29. marts 2020 bragte to tjenestegørende politibetjente en personbil til standsning. I bilen befandt blandt andet den senere tiltalte person sig. Politibetjentene bad på et tidspunkt den tiltalte om at gå ind i bilen, hvilket den tiltalte ikke efterkom. Da den tiltalte stod på kort afstand af politibetjentene, udtalte han flere gange ”corona” og hostede herefter med ca. en halv meters afstand flere gange mod først den ene betjents ansigt og derefter den andens betjents overkrop og skulder. Den tiltalte blev herefter anholdt og sigtet – senere tiltalt – for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved at have udøvet vold eller truet med at udøve vold over mod politibetjentene. Den tiltalte blev nogle dage efter testet negativ for COVID-19.

Byretten frifandt den tiltalte for forholdet

Byretten fandt, at det at hoste mod en anden person i sig selv ikke havde karakter af vold. Byretten fandt det endvidere tvivlsomt, om hoste fra en smittet person mod en anden person med forsæt til at smitte vedkommende med coronavirus, kunne straffes som (forsøg på) vold efter straffelovens voldsbestemmelser. Retten lagde herved navnlig vægt på de drøftelser, der udspandt sig vedrørende forsætlig smitteoverførsel, da Folketinget behandlede lovforslag til lov nr. 224 af 13. april 1988 om ophævelse af kønssygdomslovens strafbestemmelser. På den baggrund fandt byretten, at der ikke forelå tilstrækkeligt sikkert grundlag for at henføre det omhandlede hændelsesforløb under straffelovens § 119, stk. 1, heller ikke som en trussel om vold.

Den tiltalte blev i byretten idømt 30 dages fængsel for et andet forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1.

Anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten.

Landsretten ændrede byrettens dom

Efter oplysningerne om, hvordan coronavirus kan smitte, lagde landsretten til grund, at den tiltaltes host ville have været egnet til at smitte betjentene med coronavirus, hvis den tiltalte selv havde være smittet. Det ændrede ifølge landsretten ikke herpå, at betjentene ikke blev ramt. Da smitte med coronavirus kan nødvendiggøre indlæggelse på hospital, herunder på intensivafdeling, fandt landsretten, at det måtte anses som vold omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, hvis en person under omstændigheder som i sagen forsætligt smittede en anden person med coronavirus. Landsretten fandt, at Folketingets behandling af lovforslag nr. L 157 af 14. januar 1988 ikke kunne føre til en anden vurdering. På den baggrund fandt landsretten, at den tiltaltes råb af ”corona” og host mod betjentene udgjorde en trussel om vold efter straffelovens § 119, stk. 1, hvorfor den tiltalte blev fundet skyldig heri. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 3 måneder (som også omfattede forholdet vedrørende overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1).

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-25-0124.