Forbud mod TV2’s visning af skjulte optagelser fra plejehjem

I efteråret 2019 opsatte TV2 skjulte kameraer i en demensramt kvindes bolig på et plejehjem, idet kvindens pårørende havde givet samtykket hertil. Kameraerne optog billeder og lyd igennem 16 dage med henblik på senere videregivelse af dele af optagelserne i en tv-dokumentarudsendelse vedrørende plejen og omsorgen på plejehjemmet.

I januar 2020 orienterede TV2 den pågældende kommune om, at der i marts 2020 ville blive vist en dokumentarudsendelse vedrørende plejehjemmet, hvor der var blevet foretaget skjulte optagelser. I februar 2020 lagde kommunen sag an mod TV2’s ansvarshavende redaktør med begæring om, at der blev nedlagt forbud mod offentliggørelse af de foretagne optagelser.

Byretten nedlagde forbud mod offentliggørelse

Efter oplysningerne om kvindens mentale tilstand lagde retten til grund, at hun ikke havde været i stand til at meddele samtykke til optagelserne, og at heller ikke kvindens pårørende kunne give et gyldigt samtykke hertil.

Retten anførte herefter, at et forbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af optagelser er et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som kun kan foretages, såfremt tungtvejende grunde, herunder hensynet til privatlivets fred, taler derfor.

Videre anførte retten, at indholdet af de optagelser, som TV2 påtænkte at offentliggøre, afdækkede forhold af væsentlig samfundsmæssig betydning. Optagelserne viste imidlertid kvinden i særdeles intime og private situationer i sit hjem.

Uanset de væsentlige samfundsmæssige interesser, der søgtes afdækket, fandt retten, at behovet for offentliggørelse måtte vige for den meget grove krænkelse af kvindens rettigheder sket ved de skjulte optagelser.

Byretten nedlagde herefter forbud mod at tilgængeliggøre de foretagne optagelser.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Ligesom byretten fandt landsretten, at kvinden på grund af demens ikke var i stand til at meddele et gyldigt samtykke til optagelserne. Heller ikke kvindens barnebarn, der efter byrettens kendelse var blevet beskikket som værge for kvinden, kunne give et gyldigt samtykke hertil.

Landsretten anførte, at det i sig selv måtte betragtes som groft krænkende at blive udsat for konstant overvågning gennem 16 døgn i sit hjem. Dertil kom, at optagelserne viste kvinden i meget intime situationer og indeholdt meget personlige oplysninger om hendes helbredsforhold, og at kvindens identitet ikke ville blive skjult i forbindelse med tv-udsendelsen.

Selvom TV2’s optagelser havde afdækket kritisable forhold på plejehjemmet, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at krænkelserne af kvinden var af en sådan grovhed, at hensynet til hende oversteg hensynet til ytrings- og informationsfriheden.

Landsretten tiltrådte herefter byrettens forbudskendelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0248.