Appelbegrænsningsreglen i retsplejelovens § 368

Der var blevet optaget et lån på 20.000 kr. i kvindens navn, og i forbindelse med lånets oprettelse blev der tillagt stiftelsesomkostninger på 1.000 kr. Da kvinden under henvisning til, at lånet uden hendes vidende var blevet optaget af hendes sambo, undlod at betale, indbragte banken kvinden for fogedretten. Fogedretten fandt det imidlertid betænkeligt at behandle sagen i fogedretten, hvorfor banken indbragte sagen for byretten med påstand om, at kvinden skulle betale 20.000 kr. med tillæg af renter, stiftelsesomkostninger på 1.000 kr., administrationsgebyrer på 240 kr. og rykkergebyrer på 300 kr.

Byretten dømte kvinden i overensstemmelse med bankens påstand

Da byretten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for kvindens indsigelser mod låneoptagelsen, dømte byretten kvinden til at betale både 20.000 kr. med tillæg af renter og 1.540 kr. i stiftelsesomkostninger mv.

Landsretten afviste ankesagen

Kvinden ankede dommen til landsretten, hvor hun nedlagde påstand om frifindelse. Banken påstod imidlertid afvisning med henvisning til, at anke af byrettens dom krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse i medfør af retsplejelovens § 368, stk. 2.

Landsretten tog bankens påstand til følge, idet ankesagen efter landsrettens opfattelse havde en økonomisk værdi, der ikke oversteg 20.000 kr., hvorfor der kun kunne ske anke med Procesbevillingsnævnets tilladelse, som ikke forelå.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0144.