Spørgsmål om et retsforhold kunne anses for internationalt

Under en søtransport af gods fra Shanghai til København blev godset skyllet overbord og bortkom i Middelhavet. Speditøren for transporten, der havde hovedkontor i Danmark, havde kontraheret om transporten med fragtfirmaet, der også havde hovedkontor i Danmark. Det fremgik af kontraktens vilkår, at værnetinget for eventuelle konflikter skulle være English High Court of Justice i London.

Speditøren blev sagsøgt i Danmark af det selskab i København, der skulle have modtaget godset, og speditøren adciterede fragtfirmaet til sagen. Fragtfirmaet var imidlertid af den opfattelse, at der ikke var værneting i Danmark, og henviste til værnetingsaftalen. Speditøren protesterede herimod. 

Byretten fremmede sagen

Byretten udskilte spørgsmålet om værneting til særskilt behandling og bestemte, at sagen havde værneting i Danmark, og at sagen derfor kunne fremmes. Byretten fandt med henvisning til sølovens § 310, at værnetingsaftalen var en fravigelse af præceptive bestemmelser i søløven, og at aftalen derfor som udgangspunkt ikke var gyldig.

Byretten fandt endvidere, at retsforholdet ikke kunne karakteriseres som internationalt.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Fragtfirmaet kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse byrettens delafgørelse til landsretten. Landsretten bemærkede, at parterne i sagen var enige om, at værnetingsaftalen skulle nyde forrang frem for de præceptive værnetingsregler i søloven, hvis aftalen om transport af godset havde en sådan tilknytning til flere lande, at retsforholdet kunne anses for internationalt.

Landsretten fandt, at der ikke var ført bevis for en sådan tilknytning til flere lande, og henviste til at både speditøren og fragtfirmaet havde hovedkontor i Danmark, og til at leveringsstedet og modtageren af godset også var i Danmark. At godset blev transporteret fra Shanghai, og at det var bortkommet i Middelhavet, kunne ikke medføre, at retsforholdet var internationalt.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0104.