Ophævelse af sagsomkostninger i en sag om erstatning efter trafikuheld

Skadelidte blev i 2011 udsat for en trafikulykke, da skadelidte blev ramt af en lastbil, som var forsikret hos forsikringsselskabet.

Forsikringsselskabet udbetalte a conto-erstatning til skadelidte på 100.000 kr., da de anså sig selv som ansvarlige for de skader, der var opstået på skadelidtes brystben.

Skadelidte mente dog, at han var berettiget til yderligere erstatning og gjorde gældende, at han udover skader på brystbenet havde en række andre symptomer efter ulykken. Skadelidte anlagde derfor sag ved byretten med påstand om betaling af ca. 700.000 kr. som yderligere erstatning for både personskade og tingsskade efter ulykken.

Byretten frifandt forsikringsselskabet og pålagde skadelidte at betale sagsomkostninger

Byretten fandt, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og de øvrige symptomer, som skadelidte havde oplevet efter ulykken. Byretten fandt, at skadelidte var berettiget til at modtage cirka 15.000 kr. i tingsskade samt et betydeligt beløb i godtgørelse for svie og smerte. Byretten fandt dog, at skadelidte ikke var berettiget til erstatning eller godtgørelse, der rakte ud over det beløb på 100.000 kr. som allerede var ydet.

Byretten fandt, at skadelidte skulle betale sagsomkostninger til forsikringsselskabet.

Landsretten ændrede byrettens dom og ophævede sagsomkostningerne

Skadelidte ankede dommen og forhøjede sin påstand til betaling af 1.701.988,99 kr.

Landsretten fandt, at der var årsagssammenhæng, og at skadelidte var berettiget til at modtage 159.263 kr. fra forsikringsselskabet. Idet forsikringsselskabet allerede havde betalt 100.000 kr., fandt landsretten, at skadelidte havde et krav på 59.263 kr.

Landsretten fandt herefter, at hver part således for en del havde vundet og for en del tabt sagen. Landsretten anførte, at da forsikringsselskabet havde bestridt den generelle årsagssammenhæng mellem ulykken og skadelidtes symptomer, havde det været nødvendigt for skadelidte at anlægge sagen for at opnå det tilkendte beløb. Landsretten lagde til grund, at spørgsmålet om årsagssammenhæng havde indebåret en væsentlig del af det arbejde, der havde været forbundet med sagens forberedelse. På denne baggrund fandt landsretten, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0085