Tiltaltes påstand efter anklagemyndighedens anke

Tiltalte var i byretten tiltalt for 18 forskellige forhold begået på forskellige tidspunkter i 2017, herunder blandt andet personelfalsk, bedrageri og forsøg herpå, og adskillige overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Tiltalte var tidligere straffet for ligeartet kriminalitet.

For byretten erkendte tiltalte sig delvist skyldig, og nedlagde påstand om betinget fængselsstraf under henvisning til sine forbedrede personlige forhold. Anklagemyndigheden påstod en ubetinget fængselsstraf.

Byretten idømte tiltalte en kombinationsdom

Byretten fastsatte straffen, der delvist var en tillægsstraf efter straffelovens § 89, til fængsel i 8 måneder, hvoraf 3 måneder blev gjort ubetinget, og 5 måneder blev gjort betinget med vilkår om 100 timers samfundstjeneste inden for en længstetid på 1 år og med en prøvetid på 2 år. Ved strafudmålingen lagde byretten på den ene side vægt på tiltaltes for straffe for ligeartet kriminalitet og på den anden side tiltaltes forbedrede personlige forhold.

Anklagemyndigheden ankede dommen efter ankefristens udløb i medfør af retsplejelovens § 907, stk. 3. Anken var begrundet i, at den idømte fængselsstraf fandtes udmålt i strid med straffelovens § 64, 2. pkt., hvorefter en kombinationsdom ikke må overstige 3 måneder eller en tredjedel af den samlede fængselsstraf. Anklagemyndigheden påstod derfor for landsretten nedsættelse af straffen til fængsel i 60 dage, og at tiltalte inden for en længstetid på 10 måneder fra endelig dom og en prøvetid på 1 år skulle udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.

Landsretten ændrede kombinationsdommen i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand

Under ankesagens behandling nedlagde tiltalte særskilt påstand om formildelse, herunder at fængselsstraffen blev gjort betinget. Anklagemyndigheden protesterede imod ansøgers påstand, og ved kendelse bestemte landsretten, at det ikke skulle tillades tiltalte at nedlægge selvstændig påstand om formildelse. Landsretten udtalte i den forbindelse, at da tiltalte ikke havde iværksat anke inden ankefristens udløb, havde han givet afkald på anke, og at retsplejelovens § 907, stk. 3, ikke kan antages at have til formål at give særlig hjemmel for, at tiltalte kan iværksætte anke, når han får meddelelse om, at anklagemyndigheden efter ankefristens udløb har anket til hans fordel. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom med den ændring, at den ubetingede del af straffen blev nedsat til 60 dages fængsel, og at tiltalte inden for en længstetid på 10 måneder fra endelig dom og en prøvetid på 1 år skulle udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-25-0060.