Straffastsættelse for indrejse i strid med et indrejseforbud

Udlændingen, der fem gange tidligere var straffet for at være indrejst i Danmark i strid med et indrejseforbud, var i en straffesag tiltalt for overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2, ved i maj 2019 at være indrejst i Danmark i strid med et indrejseforbud gældende for bestandig meddelt ved en ankedom i januar 2019, hvor udlændingen var idømt 1 års fængsel for blandt andet trusler, og overtrædelse af knivloven, våbenloven og udlændingelovens § 59 b.

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 2 måneder

Byretten fandt udlændingen skyldig i den rejste tiltale og fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 2 måneder og udvisning af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Ved straffastsættelsen lagde byretten vægt på, at udlændingen fem gange tidligere var straffet for at være indrejst her i landet i strid med et indrejseforbud. Byretten lagde ved straffastsættelsen desuden vægt på U 2019.2531 Ø, hvor en udlænding blev idømt fængsel i 1 år og 2 måneder og udvisning af Danmark for i et 6.-gangstilfælde at være indrejst i Danmark i strid med et indrejseforbud.

Udlændingen ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder

Landsretten, der fandt, at det var ubestridt, at udlændingen indrejste i Danmark i maj 2019, selvom han vidste, at han havde et indrejseforbud, tiltrådte, at straffen skulle fastsættes i medfør af udlændingelovens § 59 b, stk. 2. Efter forarbejderne til bestemmelsen skal straffen for et førstegangstilfælde af indrejse i strid med et indrejseforbud omfattet af bestemmelsen, fastsættes til mindst 1 års fængsel og straffen skal skærpes i gentagelsestilfælde. Herefter, og da udlændingen fem gange tidligere var straffet for at indrejse i Danmark i strid med et indrejseforbud, forhøjede landsretten straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder. Med denne ændring stadfæstede landsretten byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-25-0102.