Om fremlæggelse af skønserklæringer

Under en retssag mellem en bygherre og en hovedentreprenør blev der til brug for sagen udarbejdet to skønserklæringer. Sagen blev efterfølgende afsluttet ved forlig på baggrund af en tilkendegivelse fra Østre Landsret.

Hovedentreprenøren anlagde herefter retssag mod sin underentreprenør og ønskede i den forbindelse at fremlægge de to skønserklæringer, der var blevet udarbejdet til brug for den tidligere sag.

Underentreprenøren protesterede imod fremlæggelsen, idet han gjorde gældende, at det var betænkeligt at lade erklæringerne fremlægge, da underentreprenøren derved blev afskåret muligheden for kontradiktion.

Byretten tillod, at skønserklæringerne kunne fremlægges

Byretten lagde vægt på, at de pågældende skønserklæringer var indhentet forud for sagsanlægget og derfor som udgangspunkt kunne fremlægges, medmindre særlige omstændigheder i forhold til skønsmandens person eller omstændigheder ved deres tilblivelse kunne føre til et andet resultat.

Byretten fandt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder og henviste blandt andet til, at underentreprenøren kunne stille supplerende spørgsmål til skønsmanden under sagen.

Landsretten stadfæstede byrettens resultat med dissens i forhold til begrundelsen.

Landsrettens flertal udtalte, at skønserklæringerne var tilvejebragt i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 19 om syn og skøn, og at de derfor ikke var omfattet af retsplejelovens § 341 a, hvorefter en part som led i bevisførelsen som udgangspunkt kan fremlægge udtalelser og erklæringer om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, der inden sagsanlæg er indhentet hos rådgivere og andre sagkyndige.

Landsretten lagde som ubestridt til grund, at manglerne i det væsentligste var udbedret, hvorfor der ikke var mulighed for nyt syn og skøn.

Under disse omstændigheder og henset til, at underentreprenøren kunne indkalde skønsmanden til at afgive forklaring, fandt landsrettens flertal, at der ikke var grundlag for at nægte de nævnte bilag fremlagt.

Landsrettens mindretal fandt, at skønserklæringerne måtte anses for at være omfattet af retsplejelovens § 341 a, og da erklæringerne var indhentet inden sagsanlæg, kunne de fremlægges under sagen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0169.