Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

27 maj 2020

Procesbevillingsnævnet

Lejers indsigelse pr. mail mod opsigelse af lejemål

Procesbevillingsnævnet har den 22. maj 2020 meddelt en boligforening tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 6. april 2020.

I maj 2019 prøvede lejers søn under en biljagt at køre væk fra politiet, og i den forbindelse påkørte sønnen boligforeningens ejendom.

Med henvisning til denne episode meddelte boligforeningens advokat ved brev af 3. juli 2019 til lejer, at lejemålet blev ophævet, subsidiært opsagt. Lejeren blev i den forbindelse vejledt om, at indsigelse herimod skulle sendes skriftligt til advokaten.

Lejeren fremkom med indsigelser ved mails af 10. og 12. juli 2019.

Ved brev af 6. august 2019 sendte boligforeningens advokat en ny ophævelse, subsidiært opsigelse, idet advokaten nu henviste til andre bestemmelser i almenlejeloven i forhold til de bestemmelser, som der havde været henvist til ved det første brev af 3. juli 2019.

Ved mail af 3. september 2019 gjorde lejeren på ny indsigelse, og ved mail af 9. september 2019 bekræftede boligforeningen at have modtaget indsigelsen.

Boligforeningen indbragte herefter sagen for fogedretten.

Fogedretten nægtede fremme af sagen

Fogedretten anførte, at boligforeningen ved afsendelsen af brevet af 6. august 2019 allerede var bekendt med, at lejeren havde indsigelser. Derudover havde boligforeningen ved mail af 9. september 2019 bekræftet at have modtaget lejerens indsigelse af 3. september 2019, uanset at denne var sendt pr. mail. Fogedretten fandt herefter, at lejeren rettidigt var fremkommet med en gyldig indsigelse mod opsigelsen af lejemålet.

Da fogedretten endvidere fandt, at forholdet, der havde fundet sted i maj 2019, ikke var af en sådan karakter, at lejers fraflytning var påkrævet, blev sagen nægtet fremme.

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse

Landsretten anførte, at det følger af almenlejelovens § 5, stk. 3, at meddelelser efter blandt andet § 89 om udlejerens opsigelse og lejerens indsigelse herimod ikke kan afgives som digitale dokumenter. Af lovens forarbejder følger det, at formålet med almenlejelovens § 5, stk. 3, er at begrænse fejlkommunikation mest muligt for denne type særligt vigtige meddelelser.

Under hensyn til, at advokatkontoret ubestridt modtog begge indsigelser før udløbet af 6-ugers fristen i almenlejelovens § 89, stk. 2, og kvitterede for modtagelsen af lejerens seneste mail med indsigelsen uden at tage forbehold eller vejlede om manglende iagttagelse af formreglerne, samt henset til det generelle beskyttelseshensyn med almenlejeloven, fandt landsretten, at der ikke skulle ses bort fra de modtagne indsigelser, selv om disse alene var sendt pr. mail.

Landsretten fandt herefter, at der rettidigt var modtaget indsigelse mod ophævelsen og opsigelsen, jf. almenlejelovens § 89, stk. 2.

Da landsretten i lighed med fogedretten fandt, at det ikke var påkrævet, at lejeren fraflyttede sit lejemål, blev fogedrettens kendelse stadfæstet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0138.