Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

28 apr 2020

Procesbevillingsnævnet

Spørgsmål om tortgodtgørelse til borger med handicap

Procesbevillingsnævnet har den 17. april 2020 meddelt en borger tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 22. januar 2020.

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en kommune ved uberettiget at nægte en borger med et mentalt handicap ret til socialpædagogiske støttetimer til ledsagelse til svømmestævner i en periode, havde begået en sådan krænkelse, at der var grundlag for at tilkende borgeren tortgodtgørelse.

Borgeren havde i 2014 anmodet sin kommune om socialpædagogisk støtte til ledsagelse til svømmestævner på handicapeliteniveau, hvilket kommunen afviste at imødekomme. I juli 2016 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at borgeren var berettiget til støtten. I maj 2017 kritiserede Ankestyrelsen i en ny afgørelse, at kommunen ikke havde efterlevet Ankestyrelsens afgørelse fra juli 2016 om ret til socialpædagogisk støtte. Først i august 2017 blev borgeren herefter tildelt socialpædagogisk støtte.

På ovenstående baggrund anlagde borgeren sag mod kommunen med påstand om, at kommunen skulle betale 150.000 kr. i tortgodtgørelse for den uberettigede nægtelse af tildeling af socialpædagogiske støttetimer.

Byretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilkende tortgodtgørelse

Byretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at borgeren trods den manglende tildeling af støttetimer deltog i svømmestævner, og at borgeren ikke havde lidt et økonomisk tab som følge af den manglende socialpædagogiske støtte. Byretten fandt endvidere, at socialpædagogisk støtte er en naturalydelse, der ikke kan gives med tilbagevirkende kraft.

Herefter fandt byretten, at kommunen ved den manglende tildeling af socialpædagogisk støtte ikke havde udsat borgeren for en sådan retsstridig krænkelse af en sådan grovhed, at der var grundlag for at tilkende borgeren tortgodtgørelse, hverken efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Tillægsprotokol 1, artikel 1.

Byretten frifandt således kommunen for kravet om tortgodtgørelse.

Landsretten fandt, at kommunen havde begået en fejl, men at der ikke var grundlag for at tilkende tortgodtgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at kommunen havde begået en fejl ved ikke at tilkende borgeren socialpædagogisk støtte efter Ankestyrelsens afgørelse i 2016, og at det formentlig kunne lægges til grund, at det havde været ønskeligt for borgeren, såfremt borgeren allerede fra 2014 havde modtaget støtten.

Landsretten fandt dog samtidig, at de gener, som borgeren havde haft i medfør heraf, ikke havde været af et sådant omfang eller en sådan karakter, at det indebar en krænkelse af borgerens selvværd eller omdømme, hvorfor der ikke var grundlag for at tilkende borgeren tortgodtgørelse, hverken efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Tillægsprotokol 1, artikel 1.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0078.