27 apr 2020
Procesbevillingsnævnet
Om ekstraordinær genoptagelse som følge af fejl i selvangivelsen
Procesbevillingsnævnet har den 2. april 2020 meddelt en skatteyder tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 19. december 2019.
En skatteyder ejede i perioden 2009 til 2013 en række investeringsbeviser. I sin selvangivelse for årene 2009 og 2010 havde skatteyderen ved en fejl anvendt rubrik 66 (aktieindkomst) på selvangivelsesblanketten til at selvangive tab på investeringsbeviserne, hvilket rettelig skulle have været rubrik 38 (kapitalindkomst).
Skatteyderen indgav i oktober 2014 en genoptagelsesanmodning til SKAT foranlediget af, at han i efteråret 2014 opdagede fejlen.
SKAT imødekom ikke skatteyderens genoptagelsesanmodning og i foråret 2017 traf Landsskatteretten afgørelse i sagen mod skatteyderen, idet Landsskatteretten ligesom SKAT fandt, at skatteyderen ikke var berettiget til at få ekstraordinært genoptaget sin skatteansættelse for 2009 og 2010, da der ikke forelå særlige omstændigheder.
Skatteyderen indbragte Landsskatterettens afgørelse for byretten.
Byretten frifandt Skatteministeriet
Byretten lagde vægt på, at skatteyderen ved en fejl havde selvangivet sine tab i den forkerte rubrik. Byretten fandt at skatteforvaltningslovens § 27, skt. 1, nr. 8 har et snævert, men ikke præcist defineret anvendelsesområde og anvendes i forbindelse med blandt andet myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, hvor der ikke er noget at bebrejde den skattepligtige. Derimod fandt byretten, at en forkert skatteansættelse ikke i sig selv udgør en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, og heller ikke manglende indsigt hos skatteyderen i den til enhver tid gældende skattelovgivning er i sig selv en særlig grund til genoptagelse i medfør af bestemmelsen.
Landsretten stadfæstede byrettens resultat
Landsretten lagde blandt andet vægt på, at skatteyderen forud for sin genoptagelsesanmodning i oktober 2014 kunne være blevet bekendt med de fejlagtige selvangivelser blandt andet med henvisning til, at skatteyderen i juni 2012 åbnede sin skattemappe for indkomståret 2011.
På denne baggrund og af de grunde som byretten anførte, stadfæstede landsretten dommen.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0025.