Udvisning af EU-borger for besiddelse af en pistol

Tiltalte var rumænsk statsborger men født og opvokset i Danmark, hvor hele tiltaltes familie og kæreste også boede. Tiltalte var tidligere straffet flere gange, herunder bl.a. for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen.

Tiltalte havde på sin mors bopæl været i besiddelse af en pistol med to tilhørende magasiner isat fem patroner, ligesom han havde været i besiddelse af hash hovedsageligt til eget forbrug og kokain til eget forbrug. Tiltalte havde ligeledes været i besiddelse af en springkniv. Ved en anden lejlighed havde tiltalte tildelt en anden person et knytnæveslag i ansigtet.

Byretten idømte 2 år og 6 måneders fængsel og tildelte en advarsel

Byretten fandt under en tilståelsessag, at tiltalte ved de beskrevne forhold havde gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, af straffelovens § 244, jf. § 247, samt lov om euforiserende stoffer. Endelig fandt byretten tiltalte skyldig i en række færdselslovsovertrædelser.

Under hensyntagen til, at tiltalte var EU-borger, og var født og opvokset i Danmark, frifandt byretten tiltalte for anklagemyndighedens påstand om udvisning. Byretten lagde også vægt på, at tiltalte havde taget en uddannelse.

Landsretten stadfæstede fængselsstraffen men udviste tiltalte med indrejseforbud for bestandig

Anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten med påstand om skærpelse, navnlig således at tiltalte blev udvist.

Landsretten stadfæstede strafudmålingen men fandt med stemmerne 4-2, at tiltalte skulle udvises med indrejseforbud for bestandig. Landsrettens flertal lagde i den forbindelse vægt på arten og omfanget af såvel den aktuelle som den tidligere kriminalitet, ligesom flertallet lagde vægt på, at tiltalte ikke var gift og kun havde begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet.  Flertallet fandt herefter efter en samlet vurdering, at disse hensyn måtte tillægges tungere vægt end de hensyn, som talte imod udvisning.

Mindretallet fandt efter en samlet vurdering, hvorunder der tillige blev lagt vægt på, at tiltaltes forstraffe vedrørende straffelovens § 244, jf. § 247 angik forhold begået som 15- 16-årig, at betingelserne for at udvise tiltalte ikke var opfyldt, og at tiltalte derfor burde tildeles en advarsel.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-25-0317.