Straffastsættelse for ulovlig våbenbesiddelse

I forbindelse med en ransagning hos tiltalte, som fandt sted som led i politiets efterforskning af indbrud og salg af hælervarer, blev der hos tiltalte fundet et halvautomatisk jagtgevær med 15 tilhørende patroner, som var tapet fast under den tiltaltes seng. Våbnet med patroner var efter det oplyste få dage forinden blevet placeret under sengen af den tiltaltes søn, som gemte det for en ven, der var banderelateret.

Den tiltalte, der er førtidspensionist med forskellige helbredsmæssige problemer, gjorde selv politiet opmærksom på våbnet under ransagningen. Politiet fandt under ransagningen desuden en designerstol, der var stjålet. Den tiltalte blev herefter tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, om hæleri.

Byretten henførte forholdet under våbenlovens § 10

Byretten fandt, at den tiltalte havde været bekendt med, at hun opbevarede våben og ammunition, men at hun ikke havde været bekendt med, at sønnen havde gemt våbnet for en ven, der var banderelateret. Byretten henførte derfor forholdet under våbenloven, og den tiltalte blev derudover fundet skyldig i hæleriforholdet. Byretten fastsatte herefter straffen til 3 måneders fængsel, der blev gjort betinget med en prøvetid på et år og vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen. Byretten lagde ved sanktionsfastsættelsen blandt andet vægt på, at den tiltalte var ustraffet.

Anklagemyndigheden ankede byrettens dom til Østre Landsret med påstand om domfældelse i overensstemmelse med tiltalen for byretten samt skærpelse.

Landsretten henførte forholdet under straffeloven 192 a

Landsretten fandt det bevist, at den tiltalte var bekendt med at hun opbevarede våben og ammunition, og at hun havde anset det for overvejende sandsynligt, at skydevåbnet med ammunition tilhørte en banderelateret person. Under de omstændigheder måtte tiltaltes besiddelse af våbnet anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre, og landsretten fandt derfor, at forholdet skulle henføres under straffelovens § 192 a. Landsretten fandt derudover tiltalte skyldig i hæleriforholdet. Landsretten udmålte straffen til fængsel i 2 år og 3 måneder med henvisning til skærpelsen ved lov nr. 494 af 22. maj 2017 (LFF 2017-02-22 nr. 139) af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben m.v., hvorefter straffen for besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition på ikke offentligt tilgængeligt sted ifølge forarbejderne i førstegangstilfælde som udgangspunkt skal fastsættes til ubetinget fængsel i 2 år og 3 måneder. Landsretten fandt ikke, at der forelå omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt.

Procesbevillingsnævnets tilladelse er begrænset til at angå spørgsmålet om straffastsættelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-25-0337.