Udlevering til straffuldbyrdelse i Rumænien

Sagen drejede sig om prøvelse af Rigsadvokatens afgørelse, hvorefter en herboende rumænsk mand skal udleveres til straffuldbyrdelse i Rumænien. Manden blev i 2010 ved en domstol i Rumænien idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for bl.a. afpresning. Han indrejste ifølge egne oplysninger til Danmark i 2010.

Rigsadvokaten traf i november 2018 afgørelse om, at manden skulle udleveres til straffuldbyrdelse i Rumænien i henhold til en europæisk arrestordre udstedt af de rumænske myndigheder. Manden ønskede ikke at meddele samtykke til udlevering til Rumænien. Sagen blev herefter indbragt for retten.

Byretten fandt, at Rigsadvokatens afgørelse om udlevering var lovlig

Byretten fandt i overensstemmelse med Rigsadvokatens afgørelse og med samme begrundelse som den, at betingelserne for udlevering var opfyldt, hvorfor Rigsadvokatens afgørelse om udlevering var lovlig. Retten lagde i den forbindelse til grund, at Rigsadvokaten anså en afgørelse efter udleveringslovens § 10 b, stk. 2 – hvorefter udlevering af en person, der er dansk statsborger eller har fast bopæl her i landet kan afslås, såfremt straffen i stedet fuldbyrdes her i landet – som indeholdt i afgørelsen om udlevering.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Landsretten fandt af de grunde, som byretten havde anført, at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen til Rigsadvokaten. Der forelå ikke omstændigheder, som efter udleveringslovens §§ 10 c – 10 h, kunne begrunde afslag på anmodningen om udlevering. Efter oplysningerne om mandens personlige forhold fandt landsretten endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Rigsadvokatens vurdering, hvorefter udleveringslovens § 10 b, stk. 2, ikke var bragt i anvendelse. Landsretten stadfæstede herefter byrettens kendelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2019-25-0342