Samlevers misbrug af digital signatur

I perioden fra 2016-2017 blev der i kvindens navn indgået låneaftaler med flere lånudbydere. Aftalerne blev indgået ved brug af kvindens NemID bestående af cpr.nr., kode og nøglekort.

Låneaftalerne blev dog ikke indgået af kvinden selv, men af hendes samlever, hvilket samleveren erkendte. Samleveren forklarede, at kvinden ikke havde udleveret sine fortrolige oplysninger til ham, idet han egenhændigt var kommet i besiddelse heraf. Han havde blandt andet taget kvindens nøglekort fra hendes pung og fotograferet det med sin mobiltelefon, ligesom han havde fået adgang til kvindens kode via parrets fælles tablet. Derudover havde han løbende tilgået kvindens e-Boks, hvorfra han havde slettet brevene fra lånudbyderne, ligesom han i forbindelse med udbetaling af penge havde ændret kvindens NemKonto til sin egen konto for derefter at ændre det tilbage igen. 

Låneudbyderne lagde herefter sag an mod både kvinden og samleveren med påstand om betaling i overensstemmelse med de pågældende låneaftaler.

Byretten dømte samleveren til at betale og frifandt kvinden 

Byretten lagde blandt andet vægt på, at kvinden ikke havde været bekendt med, at samleveren havde haft adgang til hendes fortrolige oplysninger, og at hun straks, da hun blev bekendt med misbruget, havde reageret herpå ved blandt andet at have ændret sin kode.

Byretten fandt herefter, at kvinden ikke havde udvist en sådan grad af uagtsomhed, at hun hæftede for de indgående låneaftaler. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at kvinden ved at opbevare sit brugernavn og adgangskode på tabletten og ved at opbevare nøglekortet i pungen havde gjort adgangen til sit NemID tilgængeligt inden for husets rammer, idet byretten herved blandt andet lagde vægt på de betydelige bestræbelser, som samleveren havde gjort for at skjule misbruget.

Byretten dømte herefter manden i overensstemmelse med lånudbydernes betalingspåstande og frifandt kvinden.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse

Landsretten anførte, at det ikke kunne bebrejdes kvinden, at samleveren havde kendskab til hendes personnummer, eller at han havde taget hendes nøglekort, som hun opbevarede i pungen. Landsretten fandt imidlertid, at kvinden havde udvist en sådan grad af uagtsomhed, at hun hæftede for lånoptagelserne på aftaleretligt grundlag, idet hun ved at gemme sin adgangskode på en tablet, som samleveren havde adgang til, ikke havde sikret sig, at ingen andre fik kendskab til adgangskoden.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0007.