Om opretholdelse af bestemmelse om udvisning

I en straffesag i 2018 blev udlændingen i byretten for grov vold i gentagelsestilfælde, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, idømt en fællesstraf af fængsel i 9 måneder og betinget udvist af Danmark. Under ankesagen for landsretten forklarede udlændingen om sine personlige forhold blandt andet, at han i 2008 var blevet overfaldet med kniv, hvilket påvirkede ham meget og at han havde fået PTSD. Landsretten hævede straffen til en fællestraf af fængsel i 10 måneder og gjorde udvisningen ubetinget med indrejseforbud i 6 år.

Anklagemyndigheden indbragte efter anmodning fra udlændingen spørgsmålet om udvisningens ophævelse for retten i medfør af udlændingelovens § 50, hvorefter en ikke iværksat bestemmelse om udvisning kan ophæves, hvis der efter domstidspunktet er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. udlændingelovens § 26.

Byretten ophævede bestemmelsen om udvisning

Under sagen om ophævelse af bestemmelsen om udvisning i medfør af udlændingelovens § 50 blev der for byretten blandt andet fremlagt en række lægelige oplysninger om udlændingens forhold, ligesom udlændingen forklarede, at hans PTSD var forværret og at han tog antidepressiv medicin.

Byretten lagde til grund, at udlændingen havde været i behandling for PTSD, siden han blev diagnosticeret hermed, og at der i udlændingens hjemland ikke ville kunne sikres en behandling for udlændingens tilstand. Efter de foreliggende lægelige oplysninger måtte det endvidere antages, at landsretten under straffesagen i 2018 ikke kendte det fulde omfang af udlændingens diagnose, herunder at tilstanden indtrådte efter 2008, og at oplysningerne om PTSD-diagnosen derfor reelt måtte antages at være nye. På den baggrund fandt byretten, at landsrettens proportionalitetsafvejning af udvisningsspørgsmålet ville have fået et andet udfald, hvis landsretten havde været nærmere bekendt med alvoren af udlændingens diagnose. Da udvisning af udlændingen med sikkerhed ville stride imod Danmarks internationale forpligtelser, ophævede byretten bestemmelsen om udvisning.

Anklagemyndigheden kærede kendelsen til landsretten med påstand om opretholdelse af bestemmelsen om udvisning.

Landsretten ændrede byrettens kendelse og opretholdt bestemmelsen om udvisning

Landsretten – der bemærkede, at udlændingen i 2018 for landsretten forklarede, at han i 2008 var blevet overfaldet med kniv, at det havde påvirket ham meget, og at han havde fået PTSD – fandt, at de fremkomne uddybende oplysninger om udlændingens psykiske helbredsforhold og den behandling han modtog, ikke gav grundlag for at ophæve bestemmelsen om udvisning som følge af væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. udlændingelovens § 50, jf. § 26. Landsretten opretholdt således dommens bestemmelse om udvisning.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00450 (2020-25-0272).

Det kan oplyses, at Procesbevillingsnævnet den 29. april 2020 meddelte udlændingen tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der var afsagt af Vestre Landsret den 8. januar 2020. Ved dommen blev udlændingen idømt 60 dages fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år for i sammenlagt 19 tilfælde i august og oktober 2019 at have undladt at efterkomme politiets og udlændingemyndighedernes afgørelser om pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt. Sagen, som fortsat er verserende i Højesteret, blev behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-25-0010.