Om kravene til anklageskrift og strafniveau i narkotikasag

Tiltalte var i en straffesag tiltalt i sagens forhold 1 for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer, ved i perioden fra den 1. januar 2017 til den 21. februar 2019, fra blandt andet to konkrete adresser i en angivet by, med henblik på videreoverdragelse af en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof, til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, at have indført ca. 27 kilo euforiserende stoffer, idet tiltalte flere gange via ”Det mørke net”, bestilte i hovedsagen amfetamin samt tillige ecstasypiller, MDMA, heroin og ketamin, som via PostNord blev sendt til flere adresser, herunder de to adresser i nævnte by, samt til en konkret adresse i en anden by, og som tiltalte betalte for med bitcoins for ca. 360.000 kr.

Tiltalte – som i sagen var tiltalt i yderligere ti forhold for med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer at have indført eller besiddet sammenlagt ca. 1.100 gram amfetamin, 1.370 ecstasypiller samt en mindre mængde kokain, ecstasy, MDMA, heroin og ketamin – påstod principalt afvisning af sagens forhold 1, subsidiært frifindelse. I de øvrige forhold erkendte tiltalte sig skyldig, dog således, at stofferne i disse forhold til dels også var til eget brug.

Byretten idømte tiltalte en fællesstraf af fængsel i 11 år

Byretten fandt, at sagens forhold 1 indeholdt en beskrivelse af det strafbare forhold, der opfyldte betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 4. Byretten lagde herved vægt på, at tiltalte i syv af sagens øvrige forhold havde erkendt at have bestilt narko, der var taget i posten, og at forhold 1 vedrørte påståede forsendelser, der var modtaget af tiltalte. Byretten fandt derfor, at tiltalte ved den beskrivelse af forholdet, der havde været mulig, havde tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge sit forsvar. Byretten tog derfor ikke påstanden om afvisning til følge.

Byretten lagde ved bevisvurderingen i forhold 1 til grund, at tiltalte havde købt narkotika for ca. 360.000 kr. i bitcoins og at det navnlig var amfetamin og ecstasy, som tiltalte købte. I den forbindelse lagde byretten til grund, at tiltalte i perioden havde købt minimum 10 kg. amfetamin og flere tusinde ecstasypiller og andre stoffer i mindre mængder. Byretten fastsatte straffen som en fællesstraf af fængsel i 11 år, som inkluderede en reststraf på 352 dage fra en tidligere dom. Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på stoffernes art og mængde, samt tiltaltes forstraf for et tilsvarende forhold, mens der i formildende retning blev lagt vægt på, at nogle af stofferne blev indkøbt til eget brug.

Landsretten forhøjede straffen til en fællesstraf af fængsel i 12 år

Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at anklageskriftets forhold 1 var en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af det forhold, der var rejst tiltale for. Den omstændighed, at der i forholdet ikke var angivet en præcis fordeling af, hvilke af de ulovlige euforiserende stoffer, tiltalte havde indført, kunne ikke føre til andet resultat.

Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at tiltalte – ud over værdien af stofferne i de øvrige ti forhold – havde købt euforiserende stoffer for ikke under 306.000 kr. og at tiltalte havde indført ikke under 7 kg. amfetamin og i alt 2,5 kg. ecstasy. Under hensyn til mængden, karakteren og farligheden af de stoffer, som tiltalte havde indført her i landet, samt til at tiltalte tidligere var straffet for overtrædelse af straffelovens § 191, og at der var tale om et hurtigt recidiv i prøvetiden for denne dom, forhøjede landsretten fællesstraffen til fængsel i 12 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00313 (2020-25-0202).