Om kære af kendelse om at forblive iført håndjern under retsmøde

I en straffesag var den tiltalte tiltalt for overtrædelse af våbenloven ved at have været i besiddelse af en gasspray i et arresthus og for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, ved at være flygtet fra et arresthus. Den tiltalte var desuden tiltalt for overtrædelse af knivloven ved at have været i besiddelse af en foldekniv.

Den tiltalte kom til stedet iført håndjern, og fire personer fra Kriminalforsorgen var mødt sammen med tiltalte. Tiltaltes advokat anmodede om, at den tiltalte skulle frigøres fra håndjern under hovedforhandlingen. Dette modsatte de fremmødte fra Kriminalforsorgen sig og begrundede dette med, at tiltalte havde en flugthistorik, at tiltalte i en periode op til retsmødet havde virket flugtorienteret, og at Kriminalforsorgen frygtede, at tiltalte kunne finde på at flygte, hvis håndjernene blev fjernet.

Byretten bestemte, at tiltalte skulle forblive iført håndjern under retsmødet

Da tiltalte tidligere var straffet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, og at Kriminalforsorgen havde observeret, at tiltalte over en periode havde virket flugtorienteret, bestemte byretten ved kendelse, at tiltalte skulle forblive iført håndjern under retsmødet. Tiltalte kærede kendelsen til landsretten.

Landsretten afviste kæremålet

Landsretten fandt, at kendelsen ikke var omfattet af den beskrivelse i retsplejelovens § 968, stk. 4, af kendelser og beslutninger afsagt under en sags hovedforhandling, som kunne kæres. Da kendelsen ikke vedrørte principielle spørgsmål eller spørgsmål af væsentlig betydning for sagens videre behandling, afviste landsretten kæremålet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00665 (2020-25-0200).