Om godtgørelse efter handelsagentloven er omfattet af virksomhedspanteret

Selskabet havde til sikkerhed for sin gæld til banken udstedt et skadesløsbrev med virksomhedspant. Af skadesløsbrevet fremgik det, at panteretten blandt andet omfattede goodwill. Derudover havde selskabets direktør afgivet en kautionserklæring, hvorefter han som selvskyldnerkautionist indestod for en hver forpligtelse, som selskabet havde eller måtte få over for banken.

Selskabet, der havde indgået en handelsagentaftale vedrørende salg og markedsføring af visse produkter, fik af en voldgiftsret tilkendt 750.000 kr. i godtgørelse efter handelsagentlovens § 25 som følge af, at agenturgiveren i juli 2014 havde ophævet handelsagentaftalen.

I juni 2015 opsagde banken kreditaftalen med selskabet, og selskabet gik konkurs den 27. august 2015.

Banken rettede herefter et betalingskrav mod selskabets forhenværende direktør, der som anført havde afgivet kautionserklæring. Der opstod i den forbindelse tvist om, hvorvidt den godtgørelse, som selskabet havde fået udbetalt efter handelsagentlovens § 25, var omfattet af bankens virksomhedspant.

Byretten fandt, at godtgørelsen ikke var omfattet af virksomhedspanteretten

Byretten anførte, at selskabet havde udstedt et skadesløsbrev til banken med pant i blandt andet virksomhedens goodwill. Selskabet indbetalte i juni 2015 efter en voldgiftssag 750.000 kr. på kassekreditten.

Videre anførte byretten, at det af voldgiftsrettens kendelse fremgik, at beløbet var en godtgørelse for selskabets oparbejdelse af en kundekreds for agenturgiveren, som denne også fremover kunne udnytte, ligesom der blev lagt vægt på parternes flerårige samarbejde, og at samarbejdet – og dermed indtægtsgrundlaget for selskabet – ophørte med omgående virkning.

Herefter fandt byretten, at de nævnte 750.000 kr. ikke var omfattet af bankens virksomhedspant.

Landsretten tiltrådte, at godtgørelsen ikke var omfattet af virksomhedspanteretten

Landsretten anførte, at det følger af ordlyden af handelsagentlovens § 25, at handelsagentens krav på godtgørelse er betinget af, at agenten har skaffet agenturgiveren nye kunder eller i betydelig grad udvidet handelen med en bestående kundekreds, og at dette fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele.

Videre anførte landsretten, at kundekredsen således, uanset om der er tale om nye kunder skaffet af agenten eller eksisterende kunder, tilhører agenturgiveren, og der ikke er tale om, at handelsagenten i forbindelse med agenturforholdets ophør i traditionel juridisk forstand overdrager en kundekreds eller lignende til agenturgiveren. Dette understøttes af, at et godtgørelseskrav efter handelsagentlovens § 25 er betinget af en konkret rimelighedsvurdering navnlig henset til agentens tab af provision af senere aftaler med de kunder, agenten har skaffet eller udvidet handelen med.

På denne baggrund fandt landsretten, at den godtgørelse efter handelsagentlovens § 25, der af voldgiftsretten blev tilkendt selskabet, ikke kunne anses for at udgøre betaling for goodwill omfattet af tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 7, og dermed af bankens virksomhedspant i henhold til skadesløsbrevet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00250.