Om beslaglæggelse af råbånd

I efteråret 2019 opsatte ansatte hos en dansk medievirksomhed skjulte kameraer på to plejehjem i to kommuner. Formålet med optagelserne var at dokumentere forholdene på plejehjemmene til brug for en tv-dokumentar vedrørende plejen og omsorgen på de konkrete plejehjem samt at sætte fokus på plejen generelt i Danmark.

På optagelserne kunne man bl.a. se, at en beboer ikke fik skiftet ble, selvom pågældende havde tydelig afføring i denne, og selvom det for personalet var kendt, at beboeren havde blærebetændelse. Personalet aftalte angiveligt at lyve om det manglende bleskift. Man kunne ligeledes se, at en beboer mod sin vilje blev hængt op i en lift, og at personalet aftalte, at de ikke ville give en anden beboer, piller med den begrundelse, at han ikke ville tage dem. Det skete på trods af, at de ikke havde forsøgt at give ham dem. Man kunne også se, at personalet undlod at journalføre observationer om en beboers helbred (dårlige mave).

Den 30. januar 2020 og 5. februar 2020 politianmeldte de nævnte to kommuner medievirksomheden for overtrædelse af straffelovens §§ 264 a og 264 d.

I forbindelse med efterforskningen i den strafferetlige sag bestemte byretten den 6. juli 2020, at politiet kunne beslaglægge et eksemplar af udsendelsen med en række skjulte optagelser fra plejehjemmene. Retten fandt i den forbindelse, at medievirksomheden med rimelig grund var mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 264 a og 264 d, og at der var grund til at antage, at den pågældende udsendelse kunne tjene som bevis i sagen.

Anklagemyndigheden fremsatte efterfølgende anmodning om beslaglæggelse af råbåndene vedrørende optagelserne fra plejehjemmene, hvilken anmodning blev behandlet på et retsmøde i byretten den 3. august 2020.

Byretten tog ikke anklagemyndighedens anmodning om udlevering af råbånd til følge.

Byretten fandt, at der i relation til den pågående efterforskning ikke var oplysninger om afhøringer eller undersøgelser ved f.eks. forespørgsel til kommunen om de ansatte, hvilket kunne afdække de pågældendes rolle. På denne baggrund og efter hensynet til at beskytte mediernes informations- og ytringsfrihed fandtes betingelserne for beslaglæggelse af råbåndene ikke at være opfyldt.

Landsretten ændrede byrettens kendelse og tillod beslaglæggelse af råbåndene

Landsretten bemærkede, at Højesteret i kendelse af 29. august 2002 (UfR 2002 side 2503) har udtalt, at der ved proportionalitetsafvejningen, som er udtrykt i reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens § 805, stk. 1, indgår lovovertrædelsens karakter, genstandenes værdi for sagens oplysning og hensynet til mediernes arbejdsvilkår, jf. herved art. 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Landsretten fandt herefter, at en beslaglæggelse og et pålæg om at udlevere de uredigerede optagelser ikke ville stå i misforhold til sagernes betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kunne antages at medføre. Landsretten lagde navnlig vægt på, at medievirksomheden og ansatte i virksomheden er mistænkt for bl.a. uberettigede optagelser på ikke frit tilgængelige steder, og at beslaglæggelsen ikke vil forringe mediernes generelle vilkår for at udføre sædvanlig journalistisk virksomhed.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00191 (2020-25-0298).