Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

17 dec 2020

Procesbevillingsnævnet

Fremlæggelse af tabsopgørelse i erstatningssag om virksomhedssalg

Procesbevillingsnævnet har den 16. december 2020 meddelt en tidligere selskabsejer tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Vestre Landsret den 26. oktober 2020 (BS-36057/2020 og BS 36054/2020).

En selskabsejer solgte i 2016 sit aktieselskab til et andet selskab for en købesum på ca. 357 mio. kr.

Ifølge det opkøbende selskab undlod den tidligere selskabsejer at oplyse om en række forhold i forbindelse med fastsættelsen af købesummen for det solgte aktieselskab. I den anledning anlagde det opkøbende selskab sag an mod den tidligere selskabsejer med et erstatningskrav på ca. 128 mio. kr.

Under retssagen fremsendte det opkøbende selskab sammen med replik i sagen en tabsopgørelse, som var udarbejdet af en stor revisionsvirksomhed efter retssagens anlæg. Tabsopgørelsen henviste blandt andet til stævningen i sagen. Ifølge det opkøbende selskab var arbejdet med at udfærdige tabsopgørelsen imidlertid påbegyndt inden retssagens anlæg.

Den tidligere selskabsejer påstod herefter, at tabsopgørelsen skulle udgå af sagen efter reglerne om ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer. Den tidligere selskabsejer henviste i denne forbindelse blandt andet til, at han ikke havde haft mulighed for at få indflydelse på erklæringen, og den befattede sig med faktuelle hævdelser, evalueringer og vurderinger.

Over for dette anførte det opkøbende selskab, at tabsopgørelsen ikke var afgivet af revisionsvirksomheden som en uafhængig sagkyndig erklæring, men derimod en beregningsmæssig opgørelse af det opkøbende selskabs tab. Desuden var tabsopgørelsen færdiggjort på en række væsentlige punkter allerede på tidspunktet for stævningens indlevering til retten. Det opkøbende selskab anmodede samtidig om, at der skulle gennemføres syn og skøn med henblik på at opnå en uafhængig vurdering af blandt andet de anvendte principper for tabsopgørelsen og de respektive alternativer hertil. Temaet for syn og skøn skulle ifølge det opkøbende selskab være, hvorvidt de tab, som selskabet havde gjort gældende, kunne anses for retvisende.

Byretten afviste syn og skøn og besluttede, at tabsopgørelsen skulle udgå

Ved byrettens kendelse blev det opkøbende selskabs begæring om syn og skøn ikke taget til følge navnlig under henvisning til, at det ikke var relevant for sagen at foretage en vurdering af de metoder, som revisionsvirksomheden havde anvendt i tabsopgørelsen.

Ved en senere kendelse blev det endvidere bestemt, at tabsopgørelsen skulle udgå af sagen, idet retten fandt, at der var tale om en sagkyndig erklæring ensidigt indhentet inden retssagens anlæg. 

Landsretten ændrede byrettens kendelse

Det opkøbende selskab kærede herefter med Procesbevillingsnævnets tilladelse byrettens kendelser til landsretten med påstand om, at der skulle foretages syn og skøn, og at tabsopgørelsen ikke skulle udgå af sagen. Den tidligere selskabsejer påstod stadfæstelse.

Ved landsrettens kendelse blev det besluttet, at tabsopgørelsen kunne indgå i sagen som et partsindlæg, og at der skulle afholdes syn og skøn.

Landsretten lagde i forhold til spørgsmålet om tabsopgørelsen navnlig vægt op, at tabsopgørelsen var udarbejdet af det opkøbende selskabs sædvanlige revisor til brug for opgørelsen af det omtvistede krav, og at bilaget efter dets indhold og karakter derfor måtte sidestilles med et partsindlæg.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00475.