Ansættelsesretlig sag om opsigelse i henhold til 120 dages-reglen

En tandplejer (lønmodtageren) blev i januar 2017 ansat i en fuldtidsstilling i en tandlægeklinik med 4 ugentlige arbejdsdage, idet fredag var en fridag. Ansættelseskontrakten indeholdt en bestemmelse om opsigelse i medfør af 120 dages-reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2.

Fra 5. oktober 2017 til 2. januar 2018 var tandplejeren fuldtidssygemeldt, hvorefter arbejdet blev genoptaget på deltid med 3 timer om dagen på de sædvanlige 4 arbejdsdage.

Den 8. februar 2018 meddelte tandlægeklinikken, at man ikke kunne acceptere en deltidssygemelding fra tandplejeren, og at hun måtte sygemelde sig på fuld tid. Den 12. februar 2018 gik tandplejeren til sin læge, som ved en erklæring af 16. februar 2018 fuldtidssygemeldte hende.

Ultimo februar 2018 blev tandplejeren opsagt under henvisning til 120 dages-reglen. Parterne var i denne forbindelse blandt andet ikke enige om, hvorvidt perioden på de 3 dage fra 9.-11. februar 2018 – der strakte sig over en weekend og tandplejerens arbejdsfrie hverdag – skulle medregnes som fuldtidssygefravær.

Tandplejerens fagforening indstævnede herefter tandlægeklinikken for byretten med påstand om blandt andet betaling af 5 måneders løn.

Fagforeningen gjorde under sagen principalt gældende, at opgørelsen af 120 sygedage ved fuldtidssygefravær i lighed med opgørelsen ved deltidssygefravær skulle opgøres med baggrund i den faktiske fraværstid for søn- og helligdage og andre arbejdsfrie dage. Fagforeningen gjorde desuden subsidiært gældende, at perioden på de 3 dage i februar 2018 alene havde været delvist sygefravær, der kun kunne medregnes med det faktiske sygefravær, og da perioden  for tandplejeren udgjorde arbejdsfrie dage, skulle perioden ikke medregnes. 

Tandlægeklinikken gjorde navnlig gældende, at sygefraværet skulle opgøres efter den sædvanlige opgørelsesmetode, hvorefter der ved opgørelsen af antal sygedage ved fuldtidssygefravær skal medregnes søn- og helligdage samt andre arbejdsfrie dage, og at tandplejeren i øvrigt var at anse for fuldtidssygemeldt i perioden på de 3 dage i februar 2018.

Byretten frifandt tandlægeklinikken

Ved Retten i Odenses dom af 8. juli 2019 blev tandlægeklinikken frifundet.

Byretten lagde navnlig vægt på, at der ikke fandtes grundlag for at fravige den sædvanlige opgørelsesmetode. Der blev endvidere lagt vægt på, at tandplejeren konkret måtte være at anse for fuldtidssygemeldt igen fra den 9. februar 2018.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Fagforeningen indbragte herefter sagen for landsretten, hvorunder påstanden for byretten blev gentaget. Tandlægeklinikken nedlagde påstand om stadfæstelse af byrettens dom.

Ved Østre Landsrets dom af 30. juni 2020 blev byrettens dom stadfæstet navnlig af de samme grunde som anført af byretten.

Landsretten tiltrådte således det af byretten anførte om, at der for tandplejerens fuldtidssygefravær fra 5. oktober 2017 til og med 2. januar 2018 skulle ske medregning af søn- og helligdage samt andre arbejdsfrie dage i opgørelsen af sygefraværet.

Landsretten tiltrådte endvidere byrettens vurdering af, at tandplejeren var at anse for fuldtidssygemeldt igen, fra da arbejdspladsen blev forladt den 8. februar 2018, med den virkning, at dagene fra 9. februar til og med 11. februar 2018 også skulle medregnes i opgørelsen af de 120 dage. I denne forbindelse lagde landsretten blandt andet vægt på, at tandlægeklinikken med rimelighed på baggrund af opfordringen til sygemelding havde kunne formode, at tandplejeren blev sygemeldt samme dag.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00433.