Om gæsteprincippets anvendelighed

Et forsyningsselskab (herefter ledningsejeren) ejede nogle kloakledninger, som var placeret på en ejendom, som en anden virksomhed (herefter lodsejeren) ejede. I forbindelse med at lodsejeren ønskede en større ombygning på ejendommen, opstod der mellem ledningsejeren og lodsejeren en tvist om, hvem der skulle afholde udgifterne til omlægningen af kloakledningerne.

Ved en landsvæsenskommisionskendelse fra 1975, som var tinglyst på lodsejerens ejendom, var det bestemt, at lodsejeren skulle tåle, at kloakledningerne blev etableret, og at disse skulle ligge uforstyrret hen. Der var mellem ledningsejeren og lodsejeren blandt andet uenighed om, hvorvidt der var blevet betalt erstatning til lodsejeren for ledningernes placering, og om en landsvæsenskommisionskendelse kunne sidestilles med ekspropriation.

Byretten frifandt ledningsejeren

Byretten frifandt ledningsejeren under henvisning til, at gæsteprincippet ikke fandt anvendelse, idet byretten fandt, at der ved landvæsenskommisionskendelsen var betalt erstatning for kloakledningernes placering på ejendommen. Ledningsejeren blev desuden frifundet for at skulle betale en del af udgifterne ud fra princippet om ”nyt for gammelt” under henvisning til, at det ikke var godtgjort, at de nye ledninger havde en større værdi end de gamle.

Landsretten ændrede byrettens dom

Ved landsretten blev byrettens dom ændret således, at ledningsejeren blev dømt til at betale omlægningsarbejdet. Landsretten fandt, at landvæsenskommisionskendelsen ikke kunne sidestilles med ekspropriation, ligesom landsretten heller ikke fandt det dokumenteret, at der blev udbetalt erstatning til lodsejeren, hvorfor gæsteprincippet fandt anvendelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0261.