Om anbringende frafaldet i byretten kunne fremsættes under ankesagen

Byretten behandlede en sag om, hvorvidt indstævnte hæftede for krav i henhold til en leasingaftale, som ifølge indstævnte var blevet indgået af tredjemand ved misbrug af indstævntes NemID m.v.

Under den mundtlige procedure i byretten tilkendegav leasingselskabet, at selskabet ikke bestred, at indstævntes personoplysninger var blevet anvendt af tredjemand.

Byretten lagde herefter i sine præmisser til grund som ubestridt, at tredjemands handlinger havde karakter af misbrug. Da byretten herefter fandt, at indstævnte ved sin opbevaring af NemID m.v. ikke havde handlet uagtsomt i en sådan grad, at han hæftede for kravet på aftaleretligt grundlag, blev indstævnte frifundet.

Leasingselskabet ankede dommen til landsretten, idet det i ankestævningen blev anført, at selskabet ikke nødvendigvis var overbevist om, at indstævnte skulle have været udsat for misbrug af sine identifikationsoplysninger.

Indstævnte protesterede mod, at leasingselskabet for landsretten gjorde dette anbringende gældende, idet der forelå en bindende proceserklæring om, at det kunne lægges til grund, at der var sket misbrug.

Landsretten tillod leasingselskabet at gøre anbringendet gældende

Landsretten anførte, at den omstændighed, at leasingselskabet under den mundtlige procedure for byretten frafaldt anbringendet om, at der ikke forelå misbrug af indstævntes personlige oplysninger i forbindelse med indgåelsen af leasingaftalen, ikke udgjorde en bindende proceserklæring. Da leasingselskabet havde gjort anbringendet gældende i ankestævningen, og da anbringendet havde været gjort gældende under skriftvekslingen for byretten, havde indstævnte tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser.

Landsretten tillod herefter leasingselskabet at gøre anbringendet gældende for landsretten.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2020-22-0386.